ILDDÅB I ØDEMARKEN
Verden over arbejder Røde Kors’ medarbejdere med at hjælpe mennesker i nød.
Artiklen nedenfor er fra Dansk Røde Kors’ månedsblad HJÆLP.
Af: Tina Juul Rasmussen
Foto: Niels Juel
Halvandet år i Afghanistan var en sand ilddåb for Niels Juel, udsendt på sin første mission for Dansk Røde Kors. Han nåede at opleve to jordskælv og adskillige bombardementer i et land styret med benhård hånd af talibanerne.
Helikopteren var en gammel russisk jernfugl, lappet sammen med tape. Piloten var med sit guldbelagte tandsæt i overmunden og sine Don Johnson-solbriller fløjtende ligeglad med om han fløj kvæg til et dyrskue eller nødhjælp til jordskælvsofre. Team-lederen var danskeren Niels Juel, hvis opgave det var at nå ud til de landsbyer, som var ramt af et kraftigt jordskælv i et bjergrigt og fuldstændigt uvejsomt terræn i det nordlige Afghanistan. Her skulle han vurdere behovet for hjælp.
Der var intet officielt kort over området, så Niels Juel og hans pilot navigerede efter et håndtegnet kort, nogle lokale fårehyrder havde stukket dem. “Vi fløj meget forgæves. Min ven med guldtænderne var ved at være lidt træt af det hele, fordi vi ikke kunne finde den landsby, vi var sendt af sted til. På et tidspunkt landede vi på en mark, hvor der stod en gammel bonde og hakkede i jorden. Hans små, tørre planter blev blæst lang pokker i vold af lufttrykket fra helikopteren, og bondemanden – som sikkert aldrig havde set så meget som en cykel for – stod lamslået med opspilede øjne og klamrede sig desperat til sin hakke,” beretter Niels Juel. “Da det viste sig, at det igen var en forkerte landsby, vi var landet i, tog piloten med et fast greb bondemanden og hev ham op i helikopteren, så han kunne vise vej. Den stakkels mand stod fuldstændig panikslagen med sin hakke midt i helikopteren og rystede. Men da han kom lidt til hægterne og dirigerede os på rette vej, blev han selvfølgelig dagens mand i skysovs, fordi det var ham, som havde bragt mad og lægehjælp til den ødelagte nabolandsby.”
Niels Juel fløj rundt og besøgte de landsbyer, som var blevet ødelagt af jordskælvet i maj måned i et isoleret område i det nordlige Afghanistan.
Oplærte kolleger i Røde Kors
Niels Juel skrupgriner. Han har masser af den slags røverhistorie med hjem fra sit halvandet år lange ophold i Afghanistan, hvor han har været på sin første mission for Røde Kors. Den 34-årige koldingenser rejste af sted med et opdrag om at stable et ungdomsprogram på benene i Afghansk Røde Halvmåne. Sådan gik det dog ikke helt. Han ankom til hovedstaden Kabul under heftige bombardementer, og ingen regnede rigtigt med, at han overhovedet kunne komme ind.
Stort set alle andre organisationer havde trukket sig ud, bortset fra Røde Kors, på grund af den vedvarende bomberegn, som ramte mere eller mindre tilfældige mål rundt om i byen. Men ind kom han. Efter 20 års krig er Afghanistans økonomi brudt helt sammen, og der er ingen produktion i landet. Folk lever stort set kun af den jord, de selv kan dyrke, og derfor er hverdagen en benhård kamp for at overleve. “Et begreb som “frivillighed” (et af Røde Kors’ syv grundprincipper, red.) eksisterer stort set ikke. Man hjælper kun sin egen familie frivilligt. Men hver morgen mødte en masse “frivillige” mænd op ved vores kontor i håb om at få en dags betalt arbejde for Røde Kors,” siger Niels Juel. Derfor brugte han megen tid på at lære sine lokale kolleger lidt om de basale Røde Kors-principper for hjælpearbejde. Det lykkedes også Niels Juel at gennemføre et forstehjæpsprogram i nogle landsbyer, hvor beboerne gerne ville stille frivillige til rådighed, fordi de kunne se en fordel i at lære førstehjælp.
Det er ikke svært at forestille sig, hvilken skade et jordskælv kan forårsage, når man ser de lerklinede huse, folk i bjergene bor i.
Et barskt liv
Efter et halvt år i Kabul blev Niels Juel leder af et andet Røde Kors kontor i byen Jalalabad i det østlige Afghanistan, hvor han blandt andet forte tilsyn med fem lokale sundhedsklinikker og opbyggede et katastrofelager. I løbet af det år, han sad her, oplevede han to jordskælv, hvoraf det sidste i maj 1998 var det værste. Det var her, han i en måned fløj rundt med den russiske helikopter til de ødelagte landsbyer. “Da vi kom ud i landsbyerne, sad folk og græd. Flere landsbyer var helt væk, der stod ikke en væg tilbage, alt var jævnet med jorden,” fortæller han. “Men det var egentlig ikke chokerende at se de ødelagte landsbyer. Jeg skulle jo sørge for, at vi fik noget hjælp ud med de helikoptere, så jeg blev måske lidt kynisk og rationel. Men det er også utroligt svært at identificere sig med folk ude i bjergene. De lever helt igennem anderledes end os. De er små og senede, og det er et barskt liv – ikke muntert,” siger Niels Juel.
Forholdene i Afghanistan gjorde det desuden svært at komme tæt ind på livet af afghanerne. Som europæer blev Niels Juel og hans kolleger af talibanerne opfattet som “farlige” repræsentanter for kristendom og vestligt forfald. Desuden er der udgangsforbud i hele Afghanistan efter klokken otte om aftenen, der er ingen restauranter eller barer, og alt musik, film, billeder og underholdning er forbudt, fordi det flytter opmærksomheden fra Allah. Derfor blev Niels Juel overrasket over den gæstfri måde, han blev modtaget på rundt om i landet. “Jeg havde forventet, at de ville være mere aggressive efter 20 år med krig. Men deres kultur er ikke brudt sammen. Afghanerne er stadig i stand til at opretholde en facade og en hoflig omgangsform. De har meget med at invitere gæster indenfor til te. Og ude i jordskælvsområderne, hvor folk havde mistet alt, slagtede de alligevel en kylling, fordi jeg var gæst,” fortæller Niels Juel, der til gengæld døjede med alvorlige maveproblemer, fordi hygiejnen i landet generelt var meget dårlig. “Jeg kan stadig få helt ondt i maven, når jeg hører lyden af en plasticdug, der bliver rullet ud på jorden, fordi den minder mig om noget af den mad, jeg blev præsenteret for,” siger han. Og griner.
Afghanistan Areal:
652.225 kmý
Religion:
Sunni-muslimer (74%), Shia-muslimer (25%)
Geografi:
Det centrale højland, dominereet af Hindukush, dækker mere end ¾ af landet og omfatter flere bjerge på over 6.400 m. Nord for højlandet for højlandet er der slette, et vigtigt landbrugsområde, mens den sydvestlige del af landet er ørken og halvørken.
Vigtige floder:
Helmand, Amu-Darja (Oxus).
Højeste punkt:
Noshaq, 7.499 m.
Røde Kors
Hjælp til Afghanistan Dansk Røde Kors sendte i 1998 hjælp til ofrene for både jordskælv, borgerkrig og miner for mere end 10,7 millioner kroner. Pengene kom fra Landsindsamlingen, Katastrofefonden, som Hjælps læsere bidrager til, Danida og den Afghanske Mosk‚, der havde samlet ind. Der blev blandt andet købt tæpper, medicin og vintertøj for pengene, ligesom der blev fremstillet proteser til mineofre og lavet sundhedsprojekter, der blandt andet skal skaffe rent vand.
