Tekst: Lars Tengstedt

Efter en fantastisk oplevelse på Galápagos og et par dage i Quito var vi i Otavalo for at lære spansk. Det var utrolig hårdt, men efterhånden kan vi da forstå lidt at det spansk, som folk snakker og vi kan da sige et par småting, selvom det nogle gange tager lidt tid.

Efter et par dage i Quito, hvor vi blandt andet ledte efter sko, som den opmærksomme læser vil huske, satte vi kursen mod “Valley of Volcanøs”. Dette blev først til et stop i Latacunga, hvor vi skulle have set det måske smukkeste område i Ecuador, men jeg fik lidt maveonde (læs tyndskid) og vejret var heller ikke godt. Så vi tog hurtigt videre til Baños.

Vi fandt senere ud af at vulkanen i nærheden var karakteriseret som farezone orange og at flere ambasader frarådede at tage til området (beklager, mor Men det vrimlede alligevel med gringos, som tog den berømte cykeltur til Rio Verde, som var en fantastisk flot cykeltur og som kan anbefales til alle. Vi vil dog anbefale at have prøvet at cykle lidt inden, da det ellers kan resultere i temmeligt ømme baller. Vi så desværre ikke røgen fra vulkanen, som flere andre gjorde….

Fra Riobamba kan man tage en utrolig flot togtur, som normalt ender i Alausí. Inden da bestemte vi os for at gå i tudefjæsenes fodspor og “bestige” Chimborazo. Efter første tilbud på $30, fik vi et på $16, som vi ikke kunne sige nej til. Turen derop gik fint og da vi kom til kontrolposten skulle vi gemme os bag sædet, så vi ikke skulle betale de 2 gange $20 for at komme ind. Vi er dog overbevist om at dette bare var et trick, for to minutter senere hilste chaufføren på politi, da vi kørte af den “hemmelige” vej…. Men hvad kan man gøre – vi betalte chaufføren $10 for hans “hjælp”. Fra 4.800m går man 200m ekstremt udmagrende meter op til 5.000m, hvor basecamp er placeret. Kristinas ben var eminente, mens mine ligesom var for gamle, og da vi kom helt derop var min mave også blevet for gammel, og jeg måtte ud på toilettet for at bryde isen – get it ??

Togturen til Alausí var alle pengene værd, selvom vi ikke kom helt dertil grundet et jordskred. Vi måtte derfor gå halvanden time med rygsækkene, hvilket ikke altid var lige sjovt, når vi skulle over brørne, hvor man kan se de mange meter ned mellem de temmeligt slidte jernbanesvæller. Men det lykkedes da og sent om aftenen ankom vi til Cuenca, hvor vi spenderede en enkelt nat, inden vi bestemte os for at sige farvel til Ecuador og tage til Peru.

Alt i alt er Ecuador fedt land, hvor folk er utroligt flinke og hjælpsomme (nogle er lidt for hjælpsomme) Der er en utrolig natur, som varierer fra jungle til bjerge og strande. Og som prikken over i’et er det billigt

Tekst og foto: Rasmus M. Jensen

Quito den 05/03/00

Ja jeg er lige sprunget over dagbogen fra fiji.
Det var meningen at I skulle få den her en af dagene, men der går nok lige et par dage mere.
Grunden er ganske enkel :
I går kl. 21.30 gik en israelsk fyr og mig i byen for at få noget at spise. Pa vejen ligger jeg godt mærke til en dreng krydser gaden, der var et eller andet utrykt ved det her. Lige pludselig står der tre drenge for an os og to bagved. De har vel været 12-13 år, problemet var bare at de havde en kniv og
det havde vi ikke !!!
Da jeg var et par skridt foran israeleren var det mig der stod der med en kniv op i ansigtet. Israeleren råbte et eller andet og smed nogle penge før han løb. Jeg blev stående og gav dem min pung og forholdte mig ellers helt stille med hænderne halvt i vejret. De fire krobsvisiterede mig og fandt da
mit pas som jeg ikke havde byttet ud med en kopi endnu ( og heller ikke nåede ). Det hele gik meget hurtig og lige pludselig var de så væk. Jeg samlede mine papirer og resterne af min pung sammen og fik lige hjertet ned igen. Der kom lidt politi og vi kørte rundt i ca. 10 min. før politiet satte os af
igen. Ingen raport endnu. Sydamerika ??
Vi gik gik en lille tur i byen for at finde lidt at spise og ellers tilbage til hostelet og i seng.
Jeg kunne ikke sove. Det var ikke første nat, men nu var der bare lige den der kniv hver gang jeg lukker øjnene. Kl. lidt efter 2 vågner jeg så igen. Der er stemmer på gangen og skridt.
Det er Lørdag aften/nat, så det er egenlig ikke så unormalt. Der er også en der græder, men der kunne ligeså godt have været fra huset ved siden af, eller bare udenfor. kl. 3.00 bliver der så banket på døren. Jeg er vågen, men ved ikke rigtig om jeg skal åbne døren. Der bliver banket hårdere og jeg går hen for at åbne. Tre mænd står udenfor. De kigger bare og så vender de om igen. Pisse
bange star jeg bare og kigger. Der kommer så lige pludselig gang i den israelse fyr der genkender en af fyerne som receptionist på hostelet. Jeg kom først til hostelet i går, så jeg kendte ham ikke.
En forklaring får vi så. kl. 2.00 bliver der ringet på hoveddøren. Receptionisten går til doren og
ser at en ecuadoriansk gæst står udenfor. Han åbner da døren og får i det samme stukket en pistol op i hovedet. Et par mænd stormer ind, vælter ham omkuldt og binder ham på hænder og fødder, tape for munden og noget stof over øjnene.
De tager så alle nøglerne på nær nummer 14 ( hvor vi var ), da krogen med den nøgle er brækket, og derved er nøglen havnet et eller andet sted som de ikke fandt. De river ledningen til telefonen over og går så til værelserne. Meget profesionelt låser de dørne stille op og laver et hold up. To mænd
binder de forskellige mennesker og presser en pistol mod hovedet af dem medens de spørger efter penge. To andre roder alle tingene igennem. Det sker i de fleste rum. 15 personer ud af 20 bønde gæster blev udsat for det. Derudover blev en canadisk pige voldtaget og sparket i siden så hun brækkede 3 eller 4 riben. En anden pige blev slået med en pistol i siden og derefter sparket
samme sted. De kom begge på hospitalet, men er begge ude igen. Det var så profesionelt gjort, militæragtigt, ja meget lig amerikansk terrorfilm.

Lige nu er jeg lidt chokeret og ser lige tiden an. Men heldigvis var det kun døde ting der blev taget fra mig og ikke noget fysisk. Men ellers går det udemærket efter to dage i Quito
“WELKOME TO ECUADOR”

Rasmus´s rute:
10/09/99 København-London-Bangkok-Sydney (Australien)
15/01/00 Sydney-Wellington (New zealand)
15/02/00 Auckland-Nadi (Fiji)
01/03/00 Nadi-Los Angeles-Miami-Quito (Ecuador)
06/04/00-13/04/00 Tur til Galapagosøerne. Derefter måske Peru
25/05/00 Quito-Miami-London-København den 26/05/00 omkring kl. 15.00

Ønsker du at modtage Rasmus´s rejsebrev så skriv til ham på kvaser2@forum.dk