Tekst og foto: Torben Linnemann Nielsen

Når man sidder og snakker med andre backpackers kommer snakken tit ind på, hvor lidt har du brugt på overnatning.

Det kan godt være at det skal være billigt, men de flest foretrækker også at stederne opfylder et minimumskrav af komfort. Så hvordan finder man de steder der er både billige og gode.

Selvfølgelig er det altid muligt at finde et billigere sted, men hvad får man så? En garvet backpacker vil jo ikke betale over 4 kr. for en overnatning i Inden og så skal det være et dobbeltværelse med bad og morgenmad. Som det på billedet overfor:-)

Her kan du finde billig overnatning

Af: Torben Linnemann Nielsen

Hvad er noget af det værste der kan ske nå man rejser rundt med rygsækken på nakken?? Tyveri, sygdom ligger vel meget højt på listen. Men hvad med naturkatastrofer eller det der er værre?

I 1994 rejste jeg rundt i Indien sammen med en god ven, da der begyndte at komme rygter om, at der var udbrudt pest i Surat. Billederne af død og sygdom susede gennem hovedet, og hvad gør man så? Hvem skal man kontakte? Hvornår skal man kontakte ambassaden? Hvad skal jeg gøre? HJÆLP!!

Pestudbrud sker heldigvis meget sjældent, men katastroferne kan jo også være jordskælv, vulkanudbrud, oversvømmelser, krig o. lig.

Alle ting som vi alle helst ikke vil udsættes for, men som ikke undgås at nogle af os desværre bliver udsat for.

Vi har talt med Udenrigsministeriet og efter den 11 sep. i New York var det store problem at de danskere som var i New York ikke kontaktede Udenrigsministeriet, familie eller venner så de kunne blive lokaliseret og der for starter vores liste med 3 råd som er fremhævet.

1. Sker der noget alvorligt og du er i tvivl om hvordan du skal forholde dig i en given situation, så kontakt den lokale ambassade, konsulat eller honorære konsulater. Så de ved at du er i området.

2. Kan du ikke komme i kontakt med den lokal ambassade/konsul, så prøv at få familien der hjemme til at kontakte Udenrigsministeriet i Danmark. Der har de fingeren på pulsen, men det er vigtigt at familien også ved præcis hvor du befinder dig og hvad dine videre planer er.

3. Hvis Udenrigsministeriet siger at du skal holde dig fra et bestemt område, så gør som de siger. Normalt ved de bedst og har sikkert oplysninger, som du ikke kender til.

4. Når du ændrer rejseplaner, så husk at informere venner og familie. Der er ingen grund til, at de går og er nervøse, hvis du slet ikke er i det pågældende land.

5. Sker der noget i det land du rejser i, eller familien tror du rejser i så kontakt omgående familie og venner. Hav evt. en tlf. kæde hvis I er flere der rejser sammen, det kan jo nemt være ret dyr at ringe hjem alle sammen.

6. Overhold altid aftaler om kontakt tidspunkter. Men husk ikke at lave kontakt tidspunkterne for stramme. “Jeg ringer til jer den 4. kl. 14:00 lokal tid!” er ikke så smart, sig hellere “Jeg ringer imellem den 4. og den 7.”

7. Lyt til de lokale og brug så din sunde fornuft. Hvis de lokal myndigheder siger at “den vulkan er lukket de næste 6 måneder”. Så prøv ikke at få “snige” dig op på den alligevel.

8. Husk det er bedre at forlade et område, og så bagefter kan grine lidt af at man var så “nervøs” end det modsatte.

Udenrigsministeriet sider om hjælp under rejser.

Af: Martin Skafte

Udenrigsministeriets rejsevejledninger på nettet giver gode råd om usikre rejsemål.

Udviklingen i nyhedsstrømming via tv og internet har betydet, at nyheder om krig og ulykker på den anden side af jorden, når Danmark få minutter efter begivenheden rent faktisk er sket. Det påvirker naturligvis folk, som skal ud at rejse til et land, hvor der pludselig bliver rapporteret om uroligheder. Dette faktum sammenholdt med danskernes stigende hang til eksotiske rejsemål har betydet, at flere og flere gerne vil tjekke om deres rejsemål nu også er sikkert at rejse til. Dette kan gøres via de officielle danske rejsevejledninger, som kan ses på Udenrigsminsteriets hjemmeside på internettet, som er blevet meget en populær service blandt rejselystne danskere.´

- Vi har de senere år oplevet markant flere brugere af rejsevejledningerne på vores hjemmeside. Det har især betydet, at vi får langt færre telefoniske henvendelser fra folk, fordi de istedet kan finde vejledningerne på nettet, siger ministerråd i Udenrigsministeriets konsularkontor, Nina Jaquet.

Vejledningerne skal hjælpe turister til at undgå problemer i lande, som er præget af krig, terrorisme, kriminalitet, naturkatastrofer eller lignende. Ifølge Nina Jaquet er der ingen færdig opskrift på, hvornår et land er tilpas usikkert til, at Udenrigsministeriet udsender en rejsevejledning til landet.

- Det er en konkret vurdering hver gang af, hvad der er sket, og hvor stort et område der er berørt. Det helt centrale element i vores vurderinger er sikkerheden for danskerne i området, og derfor prøver vi at skønne, hvor mange danske turister, der kan tænkes at befinde sig området. Vi udsender derfor ikke rejsevejledninger til lande, hvor der kun er meget få danskere, siger Nina Jaquet.

Danskernes rejsevaner ændrer sig imidlertid hele tiden og nye rejsemål kommer hele tiden til. Dette kan også ses på antallet af rejsevejledninger, som for bare 5 år siden lå på omkring 5-7 stykker, mens man i dag er oppe på omkring 35. Men også Udenrigsministeriet kan blive overrasket over, hvor mange danskere der befinder sig i et område. Dette sås, der et eksempel på for nyligt under uroligheder på Fiji-øerne. I dette tilfælde havde ministeriet i første omgang vurderet, at det ikke var nødvendigt at udsende en advarsel om at rejse til Fiji, men man måtte hurtigt revurdere situationen på grund af henvendelser fra rejsearrangører og private.

- Via vores ambassader har vi normalt et godt overblik over, hvor folk befinder sig, men mange af informationerne får vi også ved at pårørende simpelthen ringer til os. Dette var tilfældet med Fiji, hvor det viste sig, at der befandt sig flere danskere, end vi troede, siger Nina Jaquet.

Rejsevejledningerne bliver udarbejdet i tæt samarbejde med de danske ambassader, som også samarbejder med de andre landes ambassader. Vejledningerne opdateres løbende, når udviklingen kræver det. Det kan derfor godt forekomme, at de ændres flere gange om dagen. Udenrigsministeriet er bemandet 24 timer i døgnet, så vejledningerne i princippet kan blive opdateret døgnet rundt. Men udarbejdelsen af rejsevejledningerne er selvfølgelig også et spørgsmål om fordeling af resourcer i Udenrigsministeriets konsularkontor, hvor vejledningerne bliver skrevet. Kontoret har ansat 5 medarbejdere, som skal vedligeholde rejsevejledningerne samtidig med, at de skal tage sig af alle de konsulære sager dvs. hjælpe danskere i udlandet, som eksempelvis er blevet syge eller bestjålet. Nina Jaquet fortæller til sammenligning, at man eksempelvis i England har 5 personer ansat udelukkende til at skrive rejsevejledninger. Det danske Udenrigsministerium læner sig derfor meget op ad vejledningerne fra de store landes udenrigstjenester.

- De store lande har flere resourcer, og vi skeler derfor til deres vejledninger. Vi har også links til rejsevejledningerne hos udenrigsministerierne i blandt andet England, USA og Tyskland inde på vores hjemmeside, siger Nina Jaquet.

Det kan få nogle grimme konsekvenser, hvis man vælger at trodse en advarsel fra det danske Udenrigsministerium og alligevel rejser til det pågældende land eller by. Rejseforsikringsselskaberne følger nemlig i vid udstrækning Udenrigsministeriets anbefalinger, og det betyder, at man kan risikere, at forsikringen ikke dækker, hvis man rejser til et land, hvor Udenrigsministeriet har frarådet, at man rejser til. I det hele taget er kodeordet fraråder.

- Vores rejsevejledninger kan være formuleret på forskellige måder, og vi er meget omhyggelige med ordvalget. Kodeordet er i den forbindelse: Fraråder. Hvis Udenrigsministeriet fraråder, at man rejser til et område, så er det altså, fordi vi mener, at man som dansk turist bør holde sig væk. Vejledningen kan dog også bare være en generel advarsel om, at der eksempelvis er rapporteret om mange tyverier fra turister i det pågældende land, siger Nina Jaquet.

Man kan iøvrigt få sine penge tilbage fra rejsebureauet, hvis man har købt en charterrejse til en destination, hvor der opstår krig, naturkatastrofer eller lignende, der er så alvorlige, at Udenrigsministeriet herefter fraråder, at man rejser dertil.

Det kan derfor være en god idé, at tjekke rejsevejledningerne næste gang man skal rejse til et “eksotisk” rejsemål.

Af: Lars Lundstrøm, 30 maj 2001
Foto: Backpackers Online

Hvad enten man skal på bjergtur til Everest eller Alperne, så skal man tage hensyn til højdesyge.

Højdesyge skyldes, at iltmængden i luften falder, jo højere man kommer op. Kroppens reaktion afhænger af, hvor hurtigt man er kommet til vejrs. Kroppen kan nemlig langsomt vænne sig til den tynde luft. Hvis man uden tilvænning opholder sig i 2.000 meters højde, vil man føle sig forpustet. I 4.500 meters højde føler man sig mærkelig og omtåget. Og på toppen af Everest vil man dø af iltmangel i løbet af ti minutter.

Grunden til, at det alligevel kan lade sig gøre at bestige verdens højeste bjerg uden iltflasker, er, at kroppen til en vis grad tilpasser sig de ekstreme forhold.

Kroppens tilvænning
Der er store individuelle forskelle på, hvordan man klarer sig i højden, og det er ikke til på forhånd at sige, hvordan du vil klare dig. Ligeledes er det langt fra sikkert, at en, der tidligere har haft problemer, vil få det igen.

Den første og kraftigste reaktion på iltmangel i højderne er øget vejrtrækning. Nogle oplever det som åndenød. Hjertet banker også hurtigere, og man danner flere røde blodlegemer til at transportere ilt rundt i kroppen. Pga. den øgede vejrtrækning fjernes der ekstra meget kultveilte (C02) fra blodet via udåndings luften, og det giver en ubalance i kroppen.

De første dage i højden kan man nogle gange opleve at have den såkaldte (ufarlige) Cheyne-Stoke vejrtrækning: Nogle få hurtige og kraftige vejrtrækninger efterfulgt af en pause på måske op til et minut, og det gentages. Man kan ikke med sin bedste vilje trække vejret regelmæssigt. Men efter nogle dage har kroppen indstillet sig på de ændrede forhold, og åndedrættet bliver igen regelmæssigt, og pulsen falder til det normale. Dog kan den maksimale puls ved fysisk aktivitet ikke tvinges så højt op som ved havoverfladen.

PAS PÅ HØJDESYGEN

Akut højdesyge
Akut højdesyge er i virkeligheden en betegnelse for en række symptomer, der kan optræde efter opstigning til større højde. Symptomerne er hovedpine, almen utilpashed, sløvhed, appetitløshed, kvalme og evt. opkastninger. Der kan også optræde søvnforstyrrelser, ændret bevidsthedsniveau, gangbesvær, ændret syn og/eller hørelse, hurtig vejrtrækning, hoste samt hævede øjenomgivelser, hænder og fødder.

Symptomerne opstår typisk seks til 24 tinmer, efter ankomst til den nye højde, og der skal være to af ovennævnte symptomer til sted, før man kan tillade sig at stille diagnosen.

I en undersøgelse fra schweiziske hytter havde ni pct. akut højdesyge i 2.850 meters højde og 53 pct. i 4.559 m. Højdesyge rammer tilfældigt, men er lidt hyppigere blandt kvinder og yngre. Hvis man tidligere har haft højdesyge, er man ikke lettere offer for problemet en anden gang.

God kondition er heller ingen garanti mod højdesyge. Faktisk kan det være en ulempe at være i god form, for du kommer hurtigere opad, og derfor får kroppen kortere tid til at vænne sig til forholdene.

For at undgå højdesyge er der ken en gyldig regel: Du skal stige tilpas langsomt op og indbygge hviledage. Over 3.000 m må sovehøjden ikke øges med mere end 300 til 500 meter pr. døgn, og der skal være en til to hviledage pr. uge. Da det tager nogle timer at udvikle højdesyge, er det sovehøjden, der er vigtigst, da man typisk er i den givende højde 12 timer i træk.

Ofte kan man snyde kroppen og nå op på en top og ned igen, inden man bliver syg. Det er vigtigt at drikke en masse, og energirig kost er ligeledes en god ide. Bjergluft er tør, og mængden af luft, der hives ned lungerne, er ofte flerdoblet, så man mister en masse væske med åndedrættet.

Behandling
Medicinsk kan man forebygge højdesyge med lægemidlet acetazolamid. Man skal begynde behandlingen mindst et døgn før opstigning. Når man har nået op til maximal højde, skal man fortsætte med at tage medicinen mindst to døgn. Ellers risikerer man at blive meget højdesyg og evt. få hjerne- eller lungeødem, når man holder op med medicinen. Man skal også huske, at acetazolamid kun kan forebygge, hvis man allerede har fået højdesyge, hjælper pillerne ikke. Så skal man ned! Bivirkningerne ved medicinen er sovende og prikkende fornemmelser og ændret smag, nærmest som ved indtagelse af kulsyreholdige drikke.

Behandlingen af akut højdesyge er ved milde tilfælde hvile og evt. hovedpinepiller, som fås i håndkøb. Hvis man næste morgen har to eller flere symptomer, skal man ned! Ved et symptom kan man tillade sig at hvile og se tiden an. Grundbehandlingen ved alle former for højdesyge og højderelaterede tilstande er nedstigning. Bare 500 højdemeter er som regel nok. Når man så har sundet sig i et par dage, kan turen og opstigningen som regel fortsætte.

Højde-hjerneødem
Hjernen kan blive påvirket i højderne. Man talerom højde-hjerneødem, der skyldes en øget væskemængde mellem hjernecellerne. Tilstanden kan være dødelig indenfor en til to timer eller op til et par dage. Derfor må man endelig ikke ignorere symptomerne, der er lysskyhed, udtalt koordinationsbesvær, psykisk ejendommelig adfærd og evt, hallucinationer. Der kan også ses bevidsthedssløring og besvimelse. Behandlingen er nedstigning øjeblikkeligt!

Højde-lungeødem
En anden potentielt dødelig form for højdesyge er lungeødem, der er en betegnelse for væske i lungerne. Blodtrykket i lungernes blodkar stiger i højden, så man risikerer, at der træder væske fra blodbanen ud i lungevævet. Man kan sige, at man drukner indefra. Hver tiende, som får højdelungeødem, dør af det, også selv om de bliver behandlet!

I den medicinske litteratur er der beskrevet dødsfald pga. lungeødem i under 3.000 meters højde. Symptomerne er de samme som ved akut højdesyge: Nedsat fysisk formåen, tør og senere fugtig hoste med opspyt, der kan blive blodigt. Åndenød, hurtig vejrtrækning og øget puls ses tidligt, og senere kan der komme bevidsthedssløring og feber. Behandling er øjeblikkelig nedstigning.

Mere info
Hvis du er interesseret i bjergsport bør du tage et kig på www.danskbjergklub.dk

Læs om den rene danske Himalaya-ekspeditionen på Internettet: BigE

Kilder: BigE - Højdetilvænning og Helse.dk.