05
maj

Rejsen rundt i Mexico

Written by admin. Posted in Boganmeldelse, Mexico

Af:Claes Amundsen
Politikens Forlag
392 sider
249 kr (Paperback)
Anmeldt af: Torben Linnemann Nielsen

Ved første blik virker guiden stor i forhold til andre guides, jeg måtte hen i reolen for at hente en Lonely Planet og en Footprint Handbooks for at sammenligne størrelse. Og ganske rigtigt bogen er betydelig tyndere, tilgendgæld er den både højere og bredere end de andre. Men om det er et problem, når man pakker rygsækken, er smag og behag.

Min første tanke var at dette var en sjov størrelse af en guidebog at være. Men efter at havde læst den var det ligesom om at det tilpassede sig mig. Den er utrolig nem at finde rundt i. Savner du en eller anden oplysning, om en eller anden egn så er det bare at kigge på indvendig side af omslaget, og vupti der er

Naturseværdigheder
Kolonitidsbyer
Større Arkæologiske områder
Museer
Kort

Efter et kig på bagsiden fandt jeg

Lokale forhold
Rejseforberedelser
Praktiske tips
Lokaltrafik
Bilkørsel
Overnatningsmuligheder
At spise ud
Kultur
Natteliv
Sport
Shopping
Sprog
Litteratur

Dejligt og nemt, du er ikke i tvivl om at “Más cerveza, por favor” betyder “Kan jeg få en øl mere?”

Når man skal finde en resturant der passer til tegnebogen, så er der en lille prisgudie der gør det nemt at finde ud af hvad et måltid koster. En anden genial ting ved bogen er nok de små bemærkninger, der står ved siden af teksten, når man læser om et område. De virker lidt som de små gode råd man får af andre rejsende. “Ring til Oscar Fischwer på La Posada Motel (tel: 685-40013) i San Ignacio for at se de gamle hulemalerier i området” eller på Cenova 61 i Mexico City ligger der et dansk ejet konditori.” Det sidste er en god oplysning når man ikke har set noget der ligner dansk mad i 6 måneder. Det tager kun “et øjeblik” at få et godt råd, og “et øjeblik” er hvad de hedder.

Livets krydderi:
At spise i Mexico kan være en stor oplevelse, og mange steder hvor man kommer fra er der chili i maden, der for er der også en hel side om chili i bogen. Med både praktiske oplysninger om de forskeldige chili arter, så som at Chili habanero fra Yucatán betegnes som verden stærkeste chili, og historiske facts som at Indianerne har dyrket chili i over 7.000 år.
selvfølgelig er der også et par råd om hvad man gør hvis nu man får fat i en chili som måske er “lidt” for stærk. Ræk ikke efter vandet men efter brødet, øl og yoghurt kan også bruges.

Som i en hver guide bog med respekt for sig selv er der selvfølgelig et omfattende kapitel om landets historie både nyere og ældre. Bla. om problemerne imellem regeringen og Chiapas indianerne. Hvor der har været kampe imellem Zapatistiske National Befrielseshær (EZLN) og regerings tropper og regerings støttede paramilitære grupper. Flere udlændinge er blevet udvist fra Chiapas området for indblanding i Mexicansk politik.

Bogen har udover den sædvanlige palør også en special palør for folk som selv vælger at køre rundt i Mexico. Hvis der står VADO på et skildt betyder det at under regnvejr bliver vejen til en bæk. Det er hvad jeg ville kalde en meget nyttig oplysning

Bogen i sin helhede fremstår som en god og godt gennemarbejdet guidebog. Det er svært at sige om den er bedere end f.eks. en Lonely Planet og Footprint Handbooks, som næsten alle backpackers sværger til. Jeg ville nok mangle nogle af det kort som jeg er vant til guider mig igennem det mindste byer og mørkeste områder. For har bogen en mærkbare mangel er det kortene. Men det skal ikke afholde mig fra at bruge bogen næste gang jeg skal afsted for det er en rigtig god bog, og med sine mange illustrationer er det en der giver rejsefeber.

 
15
apr

NATURENS LUNER RAMMER HÅRDT

Written by admin. Posted in Dansk Røde Kors, frivillig arbejde, Mexico

Verden over arbejder Røde Kors’ medarbejdere med at hjælpe mennesker i nød. Artiklen nedenfor er fra Dansk Røde Kors’ månedsblad HJÆLP.

Af: Tina Juul Rasmussen

1998 var også rekordår for de klima-relaterede katastrofer; oversvømmelser, orkaner cykloner og flodbølger. Kombineret med den dårlige økonomiske situation i mange lande bliver effekten af katastroferne endnu voldsommere, og det stiller Røde Kors overfor store opgaver i fremtiden.

Næsten to gange om måneden rykkede Røde Kors ud til naturkatastrofer i 1998, og op mod 20 millioner ofre for cykloner, oversvømmelser, flodbølger og jordskælv fik hjælp. 35 gange udsendte Røde Kors en såkaldt katastrofe-appel – en anmodning om akut hjælp til et område eller land. Det er flere end sidste år, som ellers blev kaldt et rekordår for katastofer. Ofte er det blodige borgerkrige og konflikter, som skaber overskrifter – og ikke en flodbølge eller cyklon et sted i Sydøstasien. Men generelt kræver naturkatastrofer flere ofre, end krige gør, og kan være mindst lige så demoraliserende, mener chefen for Dansk Røde Kors’ internationale afdeling, Siri Melchior Tellier.

Katastrfoer – og især gentagne naturkatastrofer – ødelægger folks liv og værdighed. De tager forudsigeligheden væk fra folks liv og de omgivelser, de lever i, og det er nedbrydende,« siger hun.

Og netop de gentagne katastrofer var der mange af i 1998. F.eks. blev Bangladesh ramt af en kuldebølge i starten af året, som krævede sine dødsofre. I august kom så de værste oversvømmelser i mange år, hvor tusinder druknede og millioner mistede deres hjem. Også lande som Vietnam, Indien og Nepal er gamle kendinge, når vi taler om naturkatastrofer, og alle tre lande kom i 1998 på listen over katastrofeområder, ramt af voldsomme oversvømmelser.

Når det samme land år efter år må stå model til naturens luner, og folk gang på gang ser deres landsbyer og marker blive skyllet væk eller lagt i ruiner, kan det være svært at finde viljen og kræfterne til at starte forfra.

Folk kan nogle gange bedre leve med fattigdom end med katastrofer, fordi fattigdommen kender de og kan derfor nemmere håndtere den. Når man gentagne gange får revet tæppet væk under sig, er det ti gange så slemt,« siger Siri Melchior Tellier.

En økonomisk katastrofe De sociale og økonomiske forhold i et land har enorm betydning for, hvor hårdt en naturkatastrofe rammer. Den finansielle nedtur i både det tidligere Sovjet og i Asien har i sig selv skabt økonomiske katastrofer, men har også påvirket effekten af naturens luner.

Når man er fattig, bor man i dårlige huse, der skvatter sammen, og der er intet sundhedsvæsen til at tage sig af folk,« siger hun.

Der er lande i det tidligere Sovjet og Asien, hvor indtægten pr. indbygger er raslet ned med to-cifrede procentsatser om året. Når folk bliver fattigere, bliver de mere sårbare, og mismodet vokser. Og hvis man i forvejen har en socio-økonomisk katastrofe rammer en naturkatastrofe endnu hårdere,« siger Siri Melchior Tellier.

Hvis folk ligger på 600 dollar i indtægt om året, er de bare fattige. Hvis de før har ligget på 1200 dollars og nu er kommet ned på 600, er det en katastrofe,« siger hun og nævner som eksempel, at Røde Kors for første gang i 1997 udsendte en decideret økonomisk krise-appel om hjælp til Bulgarien, alene fordi den dårlige økonomi og dermed også de sociale forhold var direkte truende for den mest sårbare del af befolkningen.

Katastrofer bremser udvikling
I løbet af de seneste ti år har Røde Kors erfaret, at arbejdet efter en katatrofe er mindst lige så vigtigt og ofte en endnu større opgave end at sende nødhjælp.

At genopbygge et land eller område og bringe folk tilbage til det niveau, de var på, før katastrofen indtraf, kan hurtigt løbe op i millioner af kroner og tager lang tid. Og da langt de fleste naturkatastrofer rammer verdens fattigste lande, er det som regel et reelt problem at finde pengene til at genopbygge for.

Derfor kan en katastrofe ikke blot sætte en udvikling i stå i et land, men også sætte den årtier tilbage. Det er tilfældet i bl.a. Honduras og Guatemala, hvor orkanen Mitch sidste år raserede kæmpe områder, som det vil koste milliarder af kroner at få på fode igen.

Ofte bliver der også socialt opbrud i det land, som rammes af en katastrofe. For eksempel ved sultkatastrofer, som dem vi har set i Etiopien og Sudan, begynder folk at vandre, søge hen, hvor der er mad eller arbejde. Det medfører store socio-økonomiske problemer og betyder også, at udviklingen enten sættes i stå eller ligefrem tilbage, siger Siri Melchior Tellier.

Katastrofe-appellerne fra Internationalt Røde Kors i 1998: Januar:
Samlet katastrofeappel for 1998
Kuldebølge, Bangladesh
Jordskælv, Kina

Februar:
Tørke, Tanzania
Koleraepidemi, Mozambique

Marts:
Oversvømmelser, Ecuador
Fødevaremangel, Etiopien
Oversvømmelser, Pakistan
Rehabilitering efter konflikt, Bangladesh
Flygtninge fra Senegal, Guinea-Bissau
Fødevaremangel, Sahel-regionen
Fødevaremangel, Rwanda

April:
Oversvømmelser og fødevaremangel, Madagaskar
Tørke efter El Niño, Guyana

Maj:
Oversvømmelser og jordskred,
Tadsjikistan
Jordskælv, Bolivia

Juni:
Rehabilitering efter oversvømmelser, Yakutia (Rusland)
Flygtninge fra Kosovo, Albanien

Juli:
Oversvømmelser, Kina
Flodbølge, Papua Ny Guinea
Flygtninge fra Sierra Leone, Guinea- Conakry
Flygtninge fra Guinea Bissau, Vestafrika

August:
Denge-feber, Cambodja
Hjælp til bombeofre, Kenya

September:
Oversvømmelser, Nepal
Oversvømmelser, Sudan
Oversvømmelser, Indien
Vinterhjælp, Hviderusland, Moldova, Rusland og Ukraine

Oktober:
Orkan Georges, Caribien
Oversvømmelser, Nigeria
Tyfoner og oversvømmelser, Filippinerne
Orkanen Mitch, Centralamerika og Mexico

November:
Kulde og sult, Centralasien

December:
Oversvømmelser, Vietnam

Dansk Røde Kors’ hjemmeside