Peru og gåturen til Laguna Churup

Tekst: Lars Tengstedt

Peru var et fedt land. Vi havde ikke sælig lang tid der, men heldigvis havde vi planlagt det temmelig godt, så der var knald på fra starten. Vi havde tre uger, hvilket bestemt ikke er nok, hvis man skal nå det hele – derfor er Peru også blevet et af de lande, som vi eventuelt vender tilbage til.

Denne mail vil koncentrere sig om en gåtur til Laguna Churup, som vi kun kan anbefale til alle!

Vi startede med et par dage i Chiclayo og Trujillo med fantastiske pyramider og den gamle by Chan Chan.

Det var egentlig ikke vores plan at tage til Huaraz, men vi havde hørt lidt om det fra andre rejsende og bestemte os for at tage derind alligevel. Det var en suveræn god beslutning !! Vi brugte tre dage derinde og kunne have brugt en uge. Vi “spildte” en dag på en udflugt til Laguna Llanganuco, som ikke levede op til beskrivelserne i rejsebøgerne. I stedet forhørte vi os om Laguna Churup på hotellet af samme navn og med en lille lap papir i hånden satte vi os ind i minibussen til Llupa og krydsede fingre for at vi ville finde stedet.

Minibussen blev hurtigt fyldt op og inden vi vidste af det, viste det sig at der nemt kan stoppes over dobbelt så mange ind i et sådant transportmiddel, som det er designet til. Efter denne interessante køretur blev vi sat af et sted på vejen og fik at vide at vi skulle følge efter manden, som lige havde købt sig en el-måler, så han kunne anvende strøm.

Med hjælp fra de folk vi mødte lykkedes det os at finde skiltet, som også var aftegnet på vores lille vejviser. Resten af vejen fulgtes vi med en flok polakker, som øvede sig inden de skulle op på et rigtigt bjerg. De sidste to en halv times gang til søen blev elstra interessant. Det startede hårdt og forpustende, hvorefter bjerget gav os lidt luft, inden den noget overraskende klatretur blev serveret for os. Vi havde gaæt i to timer og var vildt trætte. Det havde lige set ud som om søen var over næste bakketop og nu stod vi foran en næsten lodret klippevæg, som skulle passeres. Det var næsten ikke til at holde ud – det var ikke fair. Men nu var vi jo kommet så langt, så det skulle i det mindste prøves. Et stykke oppe stod en to-meter polak og spejdede fortvivlet efter en mulighed for at komme videre og bag mig blev Kristina ved med at snakke om, hvordan vi dog skulle komme ned igen, når nu det var så svært at komme op. Heldigvis valgte vi at fortsætte og med stor forsigtighed og al for megen kiggen ned, lykkedes det til sidst at bestige klippen. Det var noget af en udfordringen, og Kristina var utrolig stolt over at have overvundet sine bange anelser – hun er lidt sej, når det kommer til stykket !!

Søen var hele turen værd og kan anbefales til alle, som har mod på livet og på at klatre lidt. Vores tur ville have været helt perfekt, hvis vi var taget afsted et par timer før (7-7.30), så vi havde oplevet søen med mere sol. Og hvis ikke et stort fjols havde medbragt højttalere (ja, du læste rigtigt) til søen, så han kunne ødelægge den idylliske stilhed. Vi returnerede sidst på dagen efter en virkelig god gåtur, som kræver en hel dag.

Herefter var det en LAANG tur til Arequipa. Først otte timer i bus til Lima, hvor forbindelsen videre ikke var lige til, så det blev seks-syv timer på stationen (Kristina faldt i søvn hen over et bord på en restaurant).

I Arequipa havde vi en god tur til Colca Canyon, hvor vi så kondorer flyve. Bagefter var det vores tur til at flyve – til Cusco, hvor vi som alle andre, gik en berømt tur til Machu Picchu. Vi valgte kun at gå to dage, da vi ellers var gaæt glip af dansefesten i Paucartambo. Her blev Kristina i øvrigt igen syg og måtte denne gang på hospitalet….. Heldigvis gik det alt sammen godt og vi kom sikkert videre til La Paz og Bolivia.