Los Llanos – Et besøg værd

Tekst og foto: Alan Kraft

Endelig er jeg nået til Los Llanos midt i Venezuela. Det er et stort savanne-ligende område, som på mange måder er utrolig ugæstfrit. Om dagen bager solen ned fra en skyfri himmel og ikke en vind rører sig. Om aftnen er myggene klar til angreb. I regntiden står store områder under vand, vejene bliver skyllet væk, så forbindelsen med omverden er meget begrænset.

Det er et meget hårdført folk, der lever her. Hovedbeskæftigelsen er kvægdrift, så her er mange “cowboys” med hat og lasso. Men det er det fantastiske dyreliv, der har bragt en god kammerat og mig herud. Et dyreliv man ikke ser mange andre steder i verden.

En gruppe på 8 bliver vi budt velkommen af vores vært. Hele hans fremtoning er “fanden i voldsk”. Stemmen er rusten og bærer tydeligt præg af mange aftner med rom ad libitum. Med et glimt i øjet, specielt overfor pigerne, kan han fortælle en masse røverhistorier om, hvordan en slange havde angrebet ham og en krokodille nær havde fået ham på menukortet.

Vi boede op ad en flod, hvor der skulle være mange krokodiller. Det fik vi bekræftet, da vi lyste ud over floden og kunne tælle de første 15 par lysende øjne i vandskorpen bare 10-15 meter væk.

Den næste morgen var vores guide “fyr og flamme”. Han Havde fundet en 4 meter lang anaconda-slange lige udenfor huset. Han kunne ikke holde fingerne væk, så med en hurtig bevægelse fik han fat i hovedet og tog slangen om skulderne. Han stod der med et ordentligt smil, omend lidt anstrengt, da det var en tung krabat på 60 kilo, og slangen var vist ikke helt tilfreds med behandlingen.

Senere samme dag sprang han pludselig ud i en flod. Han havde noget reb med, som han rodede med under vandet, hvor han stod. Langsomt gik han op på flodbredden. Her begyndte han at hive i rebet. Vandet hvor han lige havde stået, blev med èt levende. En krokodille kom til syne. Han tog den op og holdt den i et jerngreb, mens vi tog de obligatoriske billeder. Jeg kunne selvfølgelig ikke nærer mig og skulle da også prøve at holde den. Til min overraskelse gjorde den overhovedet ikke modstand, men smilte til fotografen med sit imponerende tandsæt.

En eftermiddag var vi ude og fiske piratfisk. De har nogle “bisser” man kun kan have respekt for, de er grimme som arvesynden og nogle gemene grovædere, men i dag var de ofret og stod på aftnens menukort. De smager faktisk ganske fortræffeligt, men der skal nogle stykker til før de mætter.

Et par dage senere oplevede jeg noget, jeg ikke troede var muligt i Venezuela. Vi var ude på en flod og pludselig fik vi følgeskab af 5-6 ferskvandsdelfiner. De kom yndefuldt glidende gennem vandet et par meter fra kanoen. Vi sad alle og ventede spændt på, at de skulle springe op, så vi kunne få et billede. Det gjorde de, lige så snart vi havde lagt kameraet tilside. Det var 4 pragtfulde dage i Los Llanos. Vi tog afsked med guiden, som allerede stod klar med en flaske rom og var parat til en ny glad aften.

Jeg kan stærkt anbefale turen, som startede fra Merida og kostede 35 dollar pr. dag, alt incl. i 1997.