|
RUNDT
I TANZANIA

Tekst
og foto: Henrik Kristoffersen
Homepage
Først
fløj vi til Kilimanjaro lufthavn i Tanzania, her boede vi første nat hos
en lokal familie på landet. De havde nogle værelser, som de lejede ud.
Det var et rigtigt hyggeligt sted, hvor man virkelig følte sig hjemme.
Området var som man drømte om at Afrika så ud. Jorden var rød, der var
meget frodigt og kvinderne gik rundt med store vandkrukker på hovedet
samt deres yngste barn på ryggen. Det var en dejlig start at få.
Vi
tilbragte nogle dage i byen Arusha, byen her var udgangspunkt til safari
ture til Ngnongoro og Seringeti. Det benyttede vi os også af, selvom det
var kanon dyrt, men vi havde budgetteret med det hjemmefra. Efter lange
forhandlinger fik vi os en pris på US$ 300 pr. person for 4 dage (efterfølgende
mødte vi ikke nogle der havde fået det billigere) ca. 2100 kr. Vore safari
tur foregik i en jeep sammen med 2 Canadiere, en kok og en chauffør.
På
safari
Vejen dertil var ufattelig dårlig, fordi det havde regnet vildt meget,
selvom det ikke var regntid. Der var meget store huller i vejen og flere
gange kørte vi i 50-70 cm vand, dog uden at sidde fast. På vej til nationalparken
så vi en del Masai folk. De lever stadig som i middelalderen. De havde
nogle enormt store huller i ørene ca. 2 cm i diameter. Lige store nok
til at tobakshylstre kunne side deri. Der var desværre mange vestlige
kristne missionærer, som forsøgte at 'ødelægge' deres kultur ved at gøre
dem kristne og fravendede dem at have flere koner! Men
Masai folket er stolt af deres kultur, så det var sjældent at det lykkedes
for missionærerne!
Ngnongoro
krateret
Næste mål på safarien var Ngnongoro krateret, hvor krater kanten lå i
3000 meters højde, vi kørte derop og det var endnu dårligere veje, men
vi kom derop. Krateret var kæmpestort ca. 100 km² og når vi kørte deroppe
kunne vi indimellem se den smukkeste udsigt over dette flade paradis.
Vi kørte over på den anden sidste af krateret og slog lejer. Vi sov i
telt og om natten kunne vi høre hyænerne som gik rundt om teltet for at
finde madrester.
Krateret var vi også nede i med jeepen. Der var totalt fladt dernede og
der var meget smuk idyl og alle de kendte Afrika dyr var der også. Stedet
er af mange sammenlignet med Noahs ark. Vi kørte bl.a helt hen til en
meget søvnig løve, som det lykkedes os at få vækket, men den gad ikke
at rejse sig. Der var meget blødt dernede pga. af regnen, så vi kunne
ikke komme helt rundt.
Serengeti
Vi var også en lille tur inde i Seringeti parken, men desværre ikke
helt derinde. Aldrig har jeg set så mange dyr, de var ganske simpelt overalt
i tusindvis. Vi så tusinder af gnuer, zebraer og gazeller. Derudover strudser,
giraffer og 4 løver der lå og sov. Det måtte være et paradis for løver
for vi behøvede næsten bare at rejse sig og løbe 10 meter, hvis de ville
have en gnu, zebra eller en gazelle!
Bilproblemer
På vej hjem fra safarien begyndte motoren pludselig at døje med at
trække, men det blev fixet på et par minutter. Vi kørte videre og vi fik
et par perioder mere, hvor morteren ikke kunne trække. Der kom nogle flinke
mennesker forbi i en anden jeep, de skiftede platiner, så vi kunne fortsætte
igen. I en meget dyb vandpyt (ca. 60 cm. dyb) gik bilen helt i stå og
kunne igen ikke starte. Den samme bil kom igen og de indvilgede i at trække
os, selvom de havde haft 4 dage med konstante bilsammenbrud.
Chaufføren i den forreste bil kørte vildt og det endte med at rebet sprang
flere gange. To af gangene gik deres bil også i stå og kunne ikke starte.
Vi kom efter nogle timer frem til en tankstation, hvor jeepen blev repareret.
Vi kørte igen og efter 10 km. var bilen helt færdig. Det var ved at blive
mørkt, så vi kom med en anden bil til Arusha. Køreturen som var 180 km
havde taget ca. 12 timer!
Lushoto
Fra safarien tog vi til en by, der hed Lushoto, den lå lidt oppe i bjergene,
så der var dejlig køligt om natten. Der gik nogle gode gåture i bjergene
og man kunne gå op på et udkigspunkt, hvor der gik 1000 meter lodret ned.
Børnene løb rundt
ved kanten og lejede, samt lænede sig ud over. Det ville en dansk mor
hvis ikke have nerver til at se! Der var en kanon flot udsigt derfra.
På vej derop kom vi bl.a. forbi en gård, hvor der boede et tysk missionær
par. Her kunne vi købe camembertost, rugbrød, marmelade og mangojuice,
så det benyttede vi os ret meget af! I området var der også mange små
hyggelige negerlandsbyer og menneskene der var meget imødekommende, selvom
vi ikke forstod deres Swahili sprog.
Køer
i bussen
Lokalbusserne i Tanzania er ret sjove at køre med i starten, men efterhånden
bliver det meget trivielle. De nøjes ikke bare med at have høns med i
bussen, nej de har også køer med! Utroligt ikke!!! Derudover spiller de
afrikansk musik så højt at det gør helt ondt i ørene. De skifter bånd
hele tiden selvom det er nøjagtigt de samme rytmer der er på hver bånd.
Afrikansk musik er næsten være end indisk musik!
Hovedstaden
Dar Es Salam er kedelig
De sidste par dage i Tanzania tilbragte vi i hovedstaden Dar Es Salam,
vores hotel værelse havde en god ventilator, men der var nok stadig ca.
40-45 grader derinde om natten, så man lå bare og råsvedte hele natten.
I byen var der stort set ingen interessante ting at se udover et dødkedeligt
museum og en botanisk have, hvor størstedelen var en byggegrund! Det eneste
der var interessant ved byen var at man kunne købe italiensk is og det
benyttede vi os meget af! Derudover fik vi en masse breve på vores post
restante adresse. Tak for dem!!!
Lufthavnen
i Dar Es Salam var ret primitiv, for det første var der mange flag udenfor
bygningen. Det var ikke det Tanzaniske flag, nej det var Coca cola flag
og flytavlen var ikke et display men en tavle, hvor man brugte kridt!
Coca cola havde ellers gjort det godt i Tanzania, for der var coca cola
skilte overalt, endda nogle gadenavns skilte var finansieret af Coca cola.
I Moshi havde bymidten et monument hvorpå der stod Cocacola med store
bogstaver!
På
min tur var jeg også på Kilimanjaro samt en række andre
steder i Afrika. Læs mere på min homepage.
|