|
EQUADOR
Tekst:
Lars Tengstedt
Profil
- Homepage
Efter
en fantastisk oplevelse på Galápagos og et par dage i Quito var vi i Otavalo
for at lære spansk. Det var utrolig hårdt, men efterhånden kan vi da forstå
lidt at det spansk, som folk snakker og vi kan da sige et par småting,
selvom det nogle gange tager lidt tid.
Efter
et par dage i Quito, hvor vi blandt andet ledte efter sko, som den opmærksomme
læser vil huske, satte vi kursen mod "Valley of Volcanøs". Dette blev
først til et stop i Latacunga, hvor vi skulle have set det måske smukkeste
område i Ecuador, men jeg fik lidt maveonde (læs tyndskid) og vejret var
heller ikke godt. Så vi tog hurtigt videre til Baños.
Vi
fandt senere ud af at vulkanen i nærheden var karakteriseret som farezone
orange og at flere ambasader frarådede at tage til området (beklager,
mor :) Men det vrimlede alligevel med gringos, som tog den berømte cykeltur
til Rio Verde, som var en fantastisk flot cykeltur og som kan anbefales
til alle. Vi vil dog anbefale at have prøvet at cykle lidt inden, da det
ellers kan resultere i temmeligt ømme baller. Vi så desværre ikke røgen
fra vulkanen, som flere andre gjorde....
Fra
Riobamba kan man tage en utrolig flot togtur, som normalt ender i Alausí.
Inden da bestemte vi os for at gå i tudefjæsenes fodspor og "bestige"
Chimborazo. Efter første tilbud på $30, fik vi et på $16, som vi ikke
kunne sige nej til. Turen derop gik fint og da vi kom til kontrolposten
skulle vi gemme os bag sædet, så vi ikke skulle betale de 2 gange $20
for at komme ind. Vi er dog overbevist om at dette bare var et trick,
for to minutter senere hilste chaufføren på politi, da vi kørte af den
"hemmelige" vej.... Men hvad kan man gøre - vi betalte chaufføren $10
for hans "hjælp". Fra 4.800m går man 200m ekstremt udmagrende meter op
til 5.000m, hvor basecamp er placeret. Kristinas ben var eminente, mens
mine ligesom var for gamle, og da vi kom helt derop var min mave også
blevet for gammel, og jeg måtte ud på toilettet for at bryde isen - get
it ??
Togturen
til Alausí var alle pengene værd, selvom vi ikke kom helt dertil grundet
et jordskred. Vi måtte derfor gå halvanden time med rygsækkene, hvilket
ikke altid var lige sjovt, når vi skulle over brørne, hvor man kan se
de mange meter ned mellem de temmeligt slidte jernbanesvæller. Men det
lykkedes da og sent om aftenen ankom vi til Cuenca, hvor vi spenderede
en enkelt nat, inden vi bestemte os for at sige farvel til Ecuador og
tage til Peru.
Alt
i alt er Ecuador fedt land, hvor folk er utroligt flinke og hjælpsomme
(nogle er lidt for hjælpsomme) Der er en utrolig natur, som varierer fra
jungle til bjerge og strande. Og som prikken over i'et er det billigt
:)
|