Højdesyge

Af: Lars Lundstrøm, 30 maj 2001
Foto: Backpackers Online

Hvad enten man skal på bjergtur til Everest eller Alperne, så skal man tage hensyn til højdesyge.

Højdesyge skyldes, at iltmængden i luften falder, jo højere man kommer op. Kroppens reaktion afhænger af, hvor hurtigt man er kommet til vejrs. Kroppen kan nemlig langsomt vænne sig til den tynde luft. Hvis man uden tilvænning opholder sig i 2.000 meters højde, vil man føle sig forpustet. I 4.500 meters højde føler man sig mærkelig og omtåget. Og på toppen af Everest vil man dø af iltmangel i løbet af ti minutter.

Grunden til, at det alligevel kan lade sig gøre at bestige verdens højeste bjerg uden iltflasker, er, at kroppen til en vis grad tilpasser sig de ekstreme forhold.

UNDERAFSNIT
Kroppens tilvænning - Akut højdesyge - Behandling
Højde-hjerneødem - Højde-lungeødem - Mere info

Kroppens tilvænning
Der er store individuelle forskelle på, hvordan man klarer sig i højden, og det er ikke til på forhånd at sige, hvordan du vil klare dig. Ligeledes er det langt fra sikkert, at en, der tidligere har haft problemer, vil få det igen.

Den første og kraftigste reaktion på iltmangel i højderne er øget vejrtrækning. Nogle oplever det som åndenød. Hjertet banker også hurtigere, og man danner flere røde blodlegemer til at transportere ilt rundt i kroppen. Pga. den øgede vejrtrækning fjernes der ekstra meget kultveilte (C02) fra blodet via udåndings luften, og det giver en ubalance i kroppen.

De første dage i højden kan man nogle gange opleve at have den såkaldte (ufarlige) Cheyne-Stoke vejrtrækning: Nogle få hurtige og kraftige vejrtrækninger efterfulgt af en pause på måske op til et minut, og det gentages. Man kan ikke med sin bedste vilje trække vejret regelmæssigt. Men efter nogle dage har kroppen indstillet sig på de ændrede forhold, og åndedrættet bliver igen regelmæssigt, og pulsen falder til det normale. Dog kan den maksimale puls ved fysisk aktivitet ikke tvinges så højt op som ved havoverfladen.

PAS PÅ HØJDESYGEN

Akut højdesyge
Akut højdesyge er i virkeligheden en betegnelse for en række symptomer, der kan optræde efter opstigning til større højde. Symptomerne er hovedpine, almen utilpashed, sløvhed, appetitløshed, kvalme og evt. opkastninger. Der kan også optræde søvnforstyrrelser, ændret bevidsthedsniveau, gangbesvær, ændret syn og/eller hørelse, hurtig vejrtrækning, hoste samt hævede øjenomgivelser, hænder og fødder.

Symptomerne opstår typisk seks til 24 tinmer, efter ankomst til den nye højde, og der skal være to af ovennævnte symptomer til sted, før man kan tillade sig at stille diagnosen.

I en undersøgelse fra schweiziske hytter havde ni pct. akut højdesyge i 2.850 meters højde og 53 pct. i 4.559 m. Højdesyge rammer tilfældigt, men er lidt hyppigere blandt kvinder og yngre. Hvis man tidligere har haft højdesyge, er man ikke lettere offer for problemet en anden gang.

God kondition er heller ingen garanti mod højdesyge. Faktisk kan det være en ulempe at være i god form, for du kommer hurtigere opad, og derfor får kroppen kortere tid til at vænne sig til forholdene.

For at undgå højdesyge er der ken en gyldig regel: Du skal stige tilpas langsomt op og indbygge hviledage. Over 3.000 m må sovehøjden ikke øges med mere end 300 til 500 meter pr. døgn, og der skal være en til to hviledage pr. uge. Da det tager nogle timer at udvikle højdesyge, er det sovehøjden, der er vigtigst, da man typisk er i den givende højde 12 timer i træk.

Ofte kan man snyde kroppen og nå op på en top og ned igen, inden man bliver syg. Det er vigtigt at drikke en masse, og energirig kost er ligeledes en god ide. Bjergluft er tør, og mængden af luft, der hives ned lungerne, er ofte flerdoblet, så man mister en masse væske med åndedrættet.

Behandling
Medicinsk kan man forebygge højdesyge med lægemidlet acetazolamid. Man skal begynde behandlingen mindst et døgn før opstigning. Når man har nået op til maximal højde, skal man fortsætte med at tage medicinen mindst to døgn. Ellers risikerer man at blive meget højdesyg og evt. få hjerne- eller lungeødem, når man holder op med medicinen. Man skal også huske, at acetazolamid kun kan forebygge, hvis man allerede har fået højdesyge, hjælper pillerne ikke. Så skal man ned! Bivirkningerne ved medicinen er sovende og prikkende fornemmelser og ændret smag, nærmest som ved indtagelse af kulsyreholdige drikke.

Behandlingen af akut højdesyge er ved milde tilfælde hvile og evt. hovedpinepiller, som fås i håndkøb. Hvis man næste morgen har to eller flere symptomer, skal man ned! Ved et symptom kan man tillade sig at hvile og se tiden an. Grundbehandlingen ved alle former for højdesyge og højderelaterede tilstande er nedstigning. Bare 500 højdemeter er som regel nok. Når man så har sundet sig i et par dage, kan turen og opstigningen som regel fortsætte.

Højde-hjerneødem
Hjernen kan blive påvirket i højderne. Man talerom højde-hjerneødem, der skyldes en øget væskemængde mellem hjernecellerne. Tilstanden kan være dødelig indenfor en til to timer eller op til et par dage. Derfor må man endelig ikke ignorere symptomerne, der er lysskyhed, udtalt koordinationsbesvær, psykisk ejendommelig adfærd og evt, hallucinationer. Der kan også ses bevidsthedssløring og besvimelse. Behandlingen er nedstigning øjeblikkeligt!

Højde-lungeødem
En anden potentielt dødelig form for højdesyge er lungeødem, der er en betegnelse for væske i lungerne. Blodtrykket i lungernes blodkar stiger i højden, så man risikerer, at der træder væske fra blodbanen ud i lungevævet. Man kan sige, at man drukner indefra. Hver tiende, som får højdelungeødem, dør af det, også selv om de bliver behandlet!

I den medicinske litteratur er der beskrevet dødsfald pga. lungeødem i under 3.000 meters højde. Symptomerne er de samme som ved akut højdesyge: Nedsat fysisk formåen, tør og senere fugtig hoste med opspyt, der kan blive blodigt. Åndenød, hurtig vejrtrækning og øget puls ses tidligt, og senere kan der komme bevidsthedssløring og feber. Behandling er øjeblikkelig nedstigning.

Mere info
Hvis du er interesseret i bjergsport bør du tage et kig på www.danskbjergklub.dk

Læs om den rene danske Himalaya-ekspeditionen på Internettet: BigE

Kilder: BigE - Højdetilvænning og Helse.dk.