NEPAL
TREKKING, RAFTING OG KAYAKING

Af: Lars Tengstedt
Profil - Homepage

Rejsebrev #3
Sandet i mit nepalesiske timeglas er ved at rinde ud, og det er tid til at gøre status over mit ophold og oplevelser for denne gang - som de fleste andre (for ikke at sige alle), så skal jeg tilbage til Nepal engang.

Nepal har alt at byde på! "Chess, backgammon, hasish, tiger balm" bliver man tilbudt ustandseligt på gaden. Udover dette er klassikerne trekking og rafting, hvilket selvfølgelig også skulle prøves for mig.

Trekking i Langtang
Jeg startede med et 12-dages trek til i Langtang-området til et sted kaldet Panch Pokhari, hvilket betyder fem søer - trekkingturen går til de fem hellige søer beliggende i ca. 4.000 meters højde. Turen var en campingtur, hvilket betyder at vi selv bærer mad (eller rettere de næsten 20 bærere gjorde) og vi bor ikke i tehuse, men har selv telt med.

Objektivt set må turen betegnes som en succes, specielt set i lyset af de strabadser, som at vi måtte igennem for at nå toppen. Det hele startede ellers fint med strålende solskin og 35 grader, men efter tre dage begyndte det regne, og det havde ikke tænkt sig at stoppe! Det regnede i omkring 42 timer i træk og vi havde "søgt læ" på toppen af en bakke (i Nepal er bakker mellem 1.000 og 3.000 meter). Så efter at have tilbragt mange timer i det samme telt og lyttet til regnen og haglene! hamre mod teltet var der rådslag - hvad skulle vi gøre, hvis dette fortsatte? Og som vi havde bestemt os for at vende om, hvis vejret fortsatte, holdt det op med at regne, og det blev en stjerneklar nat og næste morgen skinnede solen - et mirakel? (det er godt at have en forbindelse til de højere luftlag).

Herefter fortsatte turen mod toppen gennem et utroligt landskab, hvor vi overhovedet ikke mødte andre turister. Faktisk gik vi over to dage uden at møde nogen lokale heller. Da vi naæde toppen var det ikke muligt at overnatte, da det havde sneet i de 42 timer med nedbør, hvilket jeg syntes var meget ærgerligt, men det blev alligevel til to meget smukke (og kolde) solopgange nogle hundrede meter fra toppen. Turen nedad var meget hård for knæene og mindst lige så smuk som turen op.

Når jeg skriver at turen objektivt set må betegnes som en succes skyldes at jeg havde for høje forventninger til turen. Jeg havde inden afgangen til Nepal hørt historier og set billeder fra venners og kærestens tur til Nepal, som alle fortalte om, hvor suverænt der var, så forventningerne var skyhøje og næsten umulige at leve op til. Eneste analogi, som at jeg lige kan finde på er at gå i biografen og se en film, som egentlig er rigtig god, men man har bare hørt så meget om, hvor god den er, så forventninger er alt for høje....

Rafting på Kali-gandaki floden
Noget af det samme gjorde sig gældene, da jeg skulle ud og rafte. Store forventninger til et adrenalin rush, men det blev dog ikke indløst. Tre dage på Kali-gandaki, som er en klasse 4+ flod, var ikke nok til at indløse spændingsforventningerne. Floden var simpelthen for tam og der var for langt mellem de 4-5 klasse 4+ rapids, som floden havde at byde på. Dette, samt det faktum at omkring 10-12 deltagere fik madforgiftning på andendagen og dermed kastede op og havde diarre hele natten, kan kun gøre at denne tur må betegnes som en fiasko. Moralen må være at holde sig fra dåseskinke....

Efter ovenstaænde to traditionelle aktiviteter måtte der andre boller på suppen, så jeg tilmeldte mig en kajakklinik i fire dage. Efter at have fundet ud af at man rent faktisk kommer ud på floden og sejle var der ingen tvivl om, at det skulle prøves. Jeg havde prøvet at sidde og padle lidt i en kajak på raftingturen, og det er ikke nogen nem sag at holde balancen i.

Den første dag på klinikken gik med at lære de forskellige tag og forsøge at få kajakken til at sejle lige, hvilket viste sig at være noget nær umuligt - meget frustrerende.

Kayaksejlads på rapids
Andendagen startede på samme måde, men nu kom der lidt mere styr på det. Om eftermiddagen stod den så på white water. En ting er at forsøge at sejle en kajak lige, men når man pludselig skal til at tage hensyn til strømmen, indgangsvinklen, de rigtige padeltag, så er det noget helt andet. Det var simpelthen bare spændende, skræmmende og vildt fedt! Om aftenen fik jeg lidt instruktioner i at lave et eskimorul og efter at have prøvet to gange med bunden som hjælp, prøvede jeg een gang ud og det lykkedes - den fedeste fornemmelse selv at kunne komme op af vandet. Jeg var den eneste, som lærte at rulle på andendagen *blære, blære*

Tredjedagen startede ud for lejren i en klasse 2+ rapid, hvor det gik galt lige fra starten. Jeg prøvede selv at rulle, men padlen kom forkert i vandet, så jeg panikkede da jeg ikke kunne få den over i den rigtige side. Senere på formiddagen hvor vi trænede nede af floden i mindre rapids lykkedes det dog selv at komme op i strømmen til klapsalver fra de andre *mere blær* (Her måtte min instruktør, Eve, også lige kysse mig :) Formiddagen sluttede med rulleundervisning og Thomas fik også lært det (Vi var faktisk kun tre i alt, som lærte at rulle...) Om eftermiddagen skulle vi ud på den rigtige flod, altså sejle ned af den og prøve at læse de forskellige rapids. Bare det at være på floden var en suveræn fornemmelse. Det var pludselig ikke længere kontrollerede omgivelser, hvor instruktøren hele tiden havde et øje på dig. Dagen sluttede med to klasse 3 rapids. Den første var for overdrevet fed - en bølge på halvanden meter er altså temmelig stor, når man sidder i en kajak, som man ikke har helt styr på. Hele min gruppe klarede os igennem uden at vælte og jubelskrigene rungede gennem den smukke kløft efter dette adrenalin rush (så kom det alligevel). Den sidste rapids var for vild og vi blev alle sammen fanget i den. Jeg væltede og prøvede at rulle tilbage, men ramte Tommys båd med padlen, som jeg trøde var en sten, så jeg panikkede og trak mig ud af båden. Tommy var lige foran mig og jeg tog fat i hans båd, da jeg trøde at han kunne styre den samtidig, men det resulterede bare i at hans oprejste dage var talte. Til trods for at det gik lidt galt for os alle på den sidste rapid, så var det for vildt! Dette må betegnes som den bedste dag siden jeg forlod Danmark.

Den sidste dag skulle vi gennem den samme flodstrækning og vi glædede os allesammen, specielt til de to sidste rapids. Desværre gik det ikke så godt. Rikke startede med at vælte og blev derfor lidt bange og var ikke rigtigt sig selv resten af dagen. Jeg væltede også mange gange, men kunne heldigvis rulle tilbage selv, men alt i alt følte jeg mig ikke rigtigt sikker. Så da vi kom til den første klasse 3 rapid måtte jeg ud og svømme. Det sidste jeg så inden jeg gik ned, var en klippe som at jeg havde fuld fart imod. Jeg prøvede at rulle hurtigt, men fik ikke padlen over vandet, og dermed fat i overfladespændingen, så jeg kom ikke op og panikkede. Tilgengæld fik jeg lidt oprejsning på den sidste rapid, som nu var dømt "The Victimizer" grundet faldet fra dagen før, idet jeg rullede tilbage to gange inden jeg blev suger tilbage i det store altopslugende hul. Tommy klarede dagen helt uden at ryge i vandet, hvilket også må betegnes som at være meget sejt klaret.

Farvel til Nepal
Mit nepalesiske eventyr er ovre for denne gang, og det kan kun betegnes som en succes, også selv om det ikke altid har været nogen dans på roser. Jeg glæder mig til at skulle tilbage en gang. Nu ligger Thailand bag næste dør, og jeg kan ikke vente med at skulle åbne den....