|
DIDGERIDOO
ON TOUR
Tekst
og foto: Rasmus M. Jensen
Rasmus
startede sin rejse jorden rundt i September 1999 og han regner med at
være hjemme i "lille" Danmark den 26 Maj 2000 omkring
kl 15:00. Rasmus sender fra tid til anden et rejsebrev som vi her på
siden vil bringe uddrag fra.
Rasmus´s
rejseplan
6.
brev 2. december og ikke i julehumør.
I
dag er der lovet 38 grader i Adelade.
Det var så Northern territory. Befolkning 182.000 areal 1,35 million kvadrat
km. Det svarare til 1 % af australiens befolkning bor i 20 % af landest
areal. Af dem er 22 % aboriginals.
Tirsdag den 16.11.99 skulle jeg så starte på cloud 9. 3 dage i kakadu
nationalpark, 3 dage i bus fra Darwin til Alice springs og til sidst 3
dage ved Ayers rock og tingene der omkring.
NTAT
Vi
skulle mødes ved Northern Territory Adventure Tours kontor. De hedder
fra nu af NTAT det er lidt lettere. Vi blev skubbet ind i en mellemting
mellem en bil og en minibus. Som høns i et bur sad vi så der og trode
først at det var lidt af en joke. Men guiden sagde at det ville blive
den *bus* med det tætteste sammenhold, da vi hurtigt ville lære hinanden
at kende. Vi var 2 franskmænd, 4 hollændere, 1 tysker 1 amerikaner, vores
australske guide og så mig. Første dag skulle vi køre til vores lejr lige
uden for Kakadu nationalpark. På vejen så vi Fog dam hvor vi så på fugle,
ved et informationscenter, (ikke som det sidste informationscenter pa
kanoturen ), ude og se et kæmpe teramitbo og ude at bade. Bagefter fik
vi af vide at der var ferskvandskrokkodiller i vandet. Men de er ikke
farlige. Vi kom så til vores lejr hvor vi fik noget mad og derefter gik
vi en tur i skoven hvor vores guide fortalte lidt om træerne og sådan
lidt af hvert. Derefter skulle vi så ud at sejle. Vi så to saltvandskrokkodiller
som lå og solede sig. De var henholdsvis 2 m. og 4,5 m. ikke nogle jeg
ville slås med. Efter det tog vi så tilbage til lejren.
Hulemalerier
og aboriginals
Onsdag kom en lille kænguru på besøg ved vores lejr.
den var meget tam, så man kunne ae den. Vi kom nu ind i nationalparken
og tog direkte til Ubirr. Ved Ubirr så vi de gamle hulemalerier og fik
lidt historie om dem. der var mange klipper og fra toppen af klipperne
var der en 360 graders udsigt rundt i området, meget flot. Så var vi på
besøg på et rangercenter. Læste lidt om hvordan og hvor meget der blev
gjort for at gøre nationalparken til det det er i dag. Da der var så utrolig
varmt skulle vi nu stemme om hvad vi skulle gøre bagefter. Vi kunne tage
til et vandhul og svømme eller vi kunne tage til et aboriginalcenter.
Hvis vi tog vandhullet skulle vi gå langt før
vi kom til det. Der ville så være tid til en lille svømmetur og så turen
tilbage igen. Når vi så kom tilbage ville vi svede som ja, vi tog aboriginalcentret.
Interesant syntes jeg. Man fik et lille overblik i familielivet, gamle
sagn og så så vi også en film i en minibio med air-condicion. Og det var
så den dag.
En
kæmpe tyr, ferskvandskrokkodiller
og myre
Torsdag og sidste dag på tur 1. det startede godt ud
med myre i brødet. Detsværre var det ikke honningmyre. Guiden købte utrolig
nok noget nyt. Når jeg skriver det på den måde, er det fordi at guiden
indtil nu havde været usynlig når det gjaldt noget med at lave mad og
vaske op. Nu var vi 7 andre der gjorde det, så hvorfor skulle han. de
2 franskmænd bøde ikke sammen med os andre. De havde bestilt værelse med
air-condicion og mad på resturanten, så dem sa vi ikke meget til. I dag
var svømmedag. Vi tog til et vandfald, hvor vi gik til toppen og badede,
derefter ned igen og så bade vi ved bunden af faldet også, guf ! Her var
også ferskvandskrokkodiller og selvom det ikke var et så stort område,
så så vi ingen og vi manglede heller ingen da vi tog derfra!!
Efter noget middagsmad hvor man spiste flere fluer end mad, tog vi til
et hemmelig sted som kun guiderne og de lokale kendte til. Det var der
nu heller ikke noget at sige til, da det lå gemt bag meget humblede veje
og af en vej man skulle være lokal for at se. Det var meget godt. Derefter
tog vi så tilbage til Darwin. På vejen tilbage stoppede vi vej en tankatation.
Der var tyren Charlie. Nu sidder i nok og klør jeg i håret og siger. OG
HVEM ER TYREN CHARLIE SÅ. Jo, dem der husker Crocodille dundee husker
måske den kæmpe tyr som dundee får til at falde til ro med sin hånd.
Aldrig har jeg da set så stor en basse. Hornene vil jeg nok gætte på var
omkring 3 meter fra den ene spids til den anden. Jeg tror man skal se
den.
Arlie
Beach og Whitsundays
Efter de forskellige aktiviteter var færdige og vores chauffør havde
fået sovet sin brandert ud, blev kursen sat mod Arlie beach. Vores chauffør
havde været klanon fuld og strippet til en noget begrænset begejstring
for tilskuerne. I Arlie beach skulle de fleste på Whitsunday sejltur.
Det skal de fleste der kommer til Arlie beach. Whitsunday er sejlture
ud til de forskellige øer ud for Arlie Beach. Sådan en skulle jeg på tidligt
om morgenen næste dag. Næste dag stod jeg tidligt op. Jeg skulle først
hente billetten på kontoret inde i Arlie beach og derefter fandt jeg skibet
i havnen. Jeg havde ikke noget sted at opbevare det bagage, som jeg ikke
skulle bruge, saa som den eneste trippede jeg op med det hele. Nå men
min bagage var også min seng, så jeg sov på dækket i de 2 nætter vi skulle
sove der. Turen var 3 fulde dage. Vi var 21 passagerer, lidt for mange
syntes jeg.
Farvel
til Darwin
På hostelet i Darwin var der lige tid til et hurtig
bad og så skulle vi
spise på en resturant hvor vi havde fået madkuponer. Jeg nåede det ikke
da jeg skulle have vasket noget tøj til dagen efter hvor nogle af os fortsatte
til Alices Springs. Men da jeg kom misundte de andre mig at jeg ikke havde
fået noget af det. Det havde åbenbart ikke smagt godt. Efter en farvel
øl smuttede vi så hjem. Nogle af os skulle op kl. 05.00 fredag. Jeg tog
tilbage til hostelet og pakkede mine ting så de var klar til om morgenen.
Men kl. 2.30 blev jeg så vækket. Og når Rasmus Møller kan sove fra det
værste uvejr i Bundaberg gennem flere år, så skal der noget til. Pigen
der kom buldrende ind på værelse skulle med bussen kl. 05.00 og skulle
altså lige have pakket sine ting sammen inden da. Alt det og en længere
historie om hvordan hendes tur i byen havde været fik jeg af vide da jeg
med et chok havde sat mig op i sengen da hun var kommet ind og tændt lyset.
Bedre blev
det ikke da en ven hun havde været i byen med kom forbi og også begyndte
at snakke. 4.30 var de så færdige.
Så fredagen begyndte jo herligt. Sidste gang fik dump historien om Møllers
tur i lufthavnen og ja....jeg tror det er ved at blive en vane. Jeg tjekkede
ind ved NTAT-kontoret og det var bare fjong. Lidt efter kom en af kontormændene
så ud og spurgte efter råsnust mmm jansen. Det måtte jo være mig. Jg tror
ikke at australierne har et navn der ligger op af Rasmus måske kaktus,
det mest brugte er rastus, der er problemer hver gang. Problemet var at
jeg havde købt en åben-dato-billet. Det ville sige at man skulle reconfirme
til hver tur. Guiden fra førtse tur havde sagt at vi ikke behøvede
at gøre det, men det
kunne jeg ikke bruge til meget lige nu. Kl. 5. 30 om
morgen er jeg ikke ret meget værd, og då bussen var fyldt var jeg klar
til at tage tilbage til hostelet og sove videre. Jeg kunne vente og se
om der var en der ikke dukke op, for så kunne jeg tage den persons plads.
Heldig igen. En person dukkede ikke op, så jeg sov videre i bussen. Men
inden havde jeg sikret mig at recomfirme til næste tur ved ayers rock.
Det ville kontormanden gøre.
Kokken
fra Muppet show og lidt svensk snus
Vi tog ned til charlie for at få morgenmad. så videre
til Karherin city hvor vi havde en time til at ga rundt. Men der var for
vildt varmt, så vi kæmpede om at finde det bedste sted med skygge. Og
nogle af os tog til byens butikscenter hvor der var air-condicion. Så
til vores lejr, hvor vi fik noget mad og fandt et telt til natten. Derefter
tog vi så til et sted hvor vi solede os lidt, svømede lidt og så var vi
på en sejltur. Vi så igen aboriginal hulemalerier og katherin gorge, flot
men bestem ikke overvældende. Så tog vi tilbage til lejren hvor vi skulle
til at lave mad. 3 unge fyre gik til gryderne med det samme. Man kunne
bare stå at se på, de var bare hurtige. De havde gjort det samme ved middagsmaden.
Det viste sig at de var kokke og svenke. Nogle af jeg husker måske muppet-show
med de svenske kokke
der
smider med kylinger og siger mækelige udtryk, det gjorde vi lidt grin
med. Men mad det kunne de lave uhadada. De tre var også med på tur tre,
så
dem snakkede jeg meget med.
De fik mig lokket til at prøve det der snus alle svenskerne går og har
i munden. Da vi havde spillet lidt pa didgeridoo først syntes jeg godt
nok det var lidt mækelig at det denne gang gik så meget til hovedet. Man
plejer at få en dejlig følelse når man har spillet lidt, men denne gang
følese det som om at man var ved at blive fuld. Så jeg spurgte
dem og jå det var ligesom at ryge, men hvor skulle jeg vide det fra, jeg
har aldrig prøvet. Det morede de sig meget over. Men kan man ikke blive
til noget, så kan man altid blive til grin. Nå, så har jeg da også prøvet
det.
Lørdag.
Op kl 06.00 og til Mataranka thermal pool. En dejlig naturlig kilde og
frisk så tidelig på dagen. Videre til Daly Waters som er et af de skørste
stedder jeg har set. Byen befolkning er 50 og det eneste i byen er en
pup, en mærkelig pup. På vægene var der alle mullige ting sat op. Ting
fra hele verden. Nogle af de danske ting jeg så var bla. næsten alle sedlerne
og mønter, g-streng og bh med hilsner, visitkort, kopi af et kørekort,
flag og jeg kunne blive ved og det var bare de danske ting. Nå videre
til Tennant Creek horse range hvor vi skulle sove. Der var et ordenligt
uvejr på vej mod os, så vi blev proppet ind i en lade allsammen ( det
var lidt over tyve ). Vi skulle sove i en swag. Ja ja jeg skal nok inden
i sporger. En swag er en slags stor sovepose hvor du tager din egen sovepose
ind i og sover. En meget varm tingest hvis man ligger med hovedet væk
fra vinden og lyner den godt op, men det behøvede vi nu ikke. Uvejret
kom og endnu engang tryllede vores tre svenske kokke. Derefter gik alle
faktisk i seng. En lang dag med 60 km. kørsel og og tid til at sove havde
ikke hjulpet.
Søndag
vågnede jeg så 6.45. Det samme gjorde svenskerne, så det må være noget
nordisk, for de fleste andre vågnede 5.15. Vi tog til en guldmine. Det
var et hul i jorden ikke andet, såa det var hurtigt overstået. Videre
til Tennant creek by. Den 3. største by i Northern territory.
Befolkning 3850!! En halv time og så var den by set ignnem. Bussen blev
fyldt op og så var det videre. Videre var Devils marbles. Det var en masse
kæmpe store sten som gennem flere tusinde af år var blevet skubbet op
at joren. Ikke noget vildt, men godt nok.
Derefter gik turen sa til Alice spring hvor turen så sluttede med en middag.
Denne gang nåede jeg det så, men det kunne være det samme. Efter vi havde
spist spurgte nogle fra holdet hvornår næste ret kom. Pigen der tog af
bordet sa helt forkert ud i hovedet og
sagde at hun da lige kunne spørge ude i køkkenet. Og nej der var ikke
mere. En ny tur ventede dagen efter, så jeg så dyner lige efter maden.
The
olgas, Ayers rock og Atelar
spring
Mandag morgen og 6.20 skulle vi så mødes ved bussen
lige udenfor hostelet. Der var igen problemer, da kontotmanden i Darwin
ikke havde ordnet det med den reconfirming. Men der var plads på bussen,
så der var faktisk ingen probler alligevel. Første stop var en kamelfarm
hvor vi spiste morgenmad. Næste stop var så Ayers rock. Vi holdte ind
på en udsigtsplads 60 km. derfra. Vi steg ud af bussen og tog et par billeder.
Da vi kørte videre sagde vores guide så snydt. Vi havde så fået et billede
af Atila også kaldet Mt. Conner. Mt. Conner også kaldet Atila er et hemmelig
sted for aboriginals ligesom ayers rock og the olgas. Forskelen er bare
at Mt. Conner ikke er en så stor en turist atraktion. Næste stop var så
Ayers rock resort. Der var lejligheder med udsigt til klipppen, pris 290
$ pr. nat altså noget der svare til 1450 kroner pr. nat.
Der skulle vi mækelig nok ikke sove. Men lige ved siden af lå vores lejr
så. Efter lidt mad kørte vi så ind i Uluru Kata-Tjuta nationalpark. Vi
kørte så til kata-tjuta også kaldet The olgas.
The Olgas ligger 30 km vest for Ayers rock. Kata-Tjuta betyder *mange
hoveder* sikkert pga. alle klipperne. The olgas består af 36 klipper som
ligger samlet, men ikke så de røre hinaden. 27 af dem er hemmelige. Ikke
hemmelige så man ikke må se dem, det kan ikke ungås, men de bliver eller
blev brugt til hemmelige cermonier bla. fra dreng til mand og afstraffelse.
Det kunne være hvis en dreng havde lært noget af en historie som blev
brugt til kort. Hvis drengen fortalte historien forkert ville det betyde
at hele stammen gik den forkerte vej. Derfor blev han straffet og det
foregik altså her. The olgas var kun for mænd, ingen kvinder havde adgang.
Så the olgas er faktisk
mere hemmelig end ayers rock. Den største klippe Mt. Olga er 546 m. høj.
Det er ca. 200 m. højere end ayers rock.
Vi gik en tur på 8 km. Det var utrolig varmt men også utrolig flot. Vi
fik af vide at vi skulle have en 1 1/2 l. vanddunk med vand med på alle
turerne, eller ville vi ikke blive sendt afsted. Der var pga. varmen.
Her fik vi igen historier om malerierne og denne gang også en
skabelsesberetning. Den får I her. To unge drenge var ude jagt. På vejen
hjem overhørte de en cermoni. De vidste det var forkert, og drog da videre.
På vejen kom de til et sted med sten. de begyndte at stable stenene oven
på hinanden og i flere dynger. Da der var gået lidt tid blev de trætte
af det, som børn jo gør efter noget tid. De efterlod stenene som de var
og I dag er det så kata-tjuta, the olgas. De gik videre og kom da til
et vandhul. De begyndte at lege med muderet og lavede ogsa et stort bjerg
her. Da det ikke var interesant mere lod de fingrene køre ned gennem det
og smed nogle sten ind i siden. De efterlod også det som det var og drog
videre.
I
dag kender vi det mudder som Uluru, ayers rock. Da de havde gået lidt
blev den ene af drengene utilpas. De formede noget sand som en seng til
ham. Han lagde sig og den anden dreng gik så ud for at finde en kænguru
som de kunne spise og noget vand til at drikke. Da han havde gået lidt
så han en kænguru. Han tog sin boomerang frem og kastede. Han missede
og bommerangen landede i stedet i jorden. Kænguruen var væk og fra jorden
hvor bommerangen havde ramt kom nu vand. Drengen var flov over at han
havde misset, så han tog
sin bommerang og forlod steddet som det var. I dag hedder det sted Atelar
spring. Da
han kom tilbage fortalte han den syge dreng at han intet havde fundet.
Han prøvede da i den anden retning. Der var intet, så han gik tilbage.
Da han kom tilbage var den syge dreng i mellem tiden gået bort. Den raske
dreng blev meget ked af det og lage sig ved siden af den døde dreng og
sov da selv ind. Steddet hedder i dag Atila, Mt. Conner.
I dag ligger kata-tjuta, ayers rock og til sidst Atila så på stribe i
midten af australien. Det siges at hvis man går på toppen af Atila, vil
der for enden være to store huller ned i klippen, det stammer fra de to
drenges hoveder. Hvis man ser på uluru går der nogle vanrette dybninger
i klippen og på siden er der nogle kæmpe huller. De stammer fra drengenes
fingre og de sten som de kastede. Den hvide mands historie er at bløde
sten gennem mange tusinde år er blevet formet af vinden, vandet og solen.
Grunden til at stregerne i ayers rock er lodrette er at klippen i sin
tid er væltet om på siden. Stenene ved the olgas er venrette streger.
Det skyltes at sten med vinden er blevet ført op på hinanden og nu er
blevet til store klipper. Det var noget af terorien. Man kan tro på begge
historier, men jeg vælger at tro på historien fra the aboriginals, den
er sjovest.
Efter kata- tjuta tog vi til et sted hvor vi kunne se solnedgangen over
ayers rock. Der var plads til 54 busser, og jeg vil gætte på der var omkring
40. Gang så lige 40 busser med antal passagere i en bus. Ja, der gik lidt
af glansen af. Men det var ok, det var flot. Jeg syntes ikke at klippen
fik alle de farver som man snakker om, men det var ok.
Vi afsluttede solnedgangen med champagne og tog så tilbage til lejren.
Der fik vi så lidt mad og gik så i seng, fordi vi skulle nemlig tidlig
op dagen efter.
Barbara
tjikatu
Tirsdag morgen skulle vi så op kl. 4.10. Grunden til
dette utrolig tidlige
tidspunkt igen var at vi skulle bestige ayers rock, i hvert fald nogle
af os. Nar man kommer til foden af ayers rock ser man dette skilt
* Hvis du er i tvivl om aboriginal lov, så lad være, klatre ikke. Kæden
er der stadig hvis du vil bestige den. Du skulle tænke på tjukurpa og
blive på jorden. Please don`t climb.* (Barbara
tjikatu)
Min mening var at når først the aboriginals har lejet nationalparken ud
til staten, så er det dem selv der er startet. Man sælger ikke sin kultur,
hvis man ønsker at holde den for sig selv, så jeg gjorde det.
Ayers rock er 3.6 km. lang og 348 m. høj. 2/3 af klippen ligger under
jorden. der er ca. 1,6 km. til toppen og det tager ca. 2 timer op og ned
i et alm. tempo. Det gjorde det også for mig. Puha hvor var det hårdt.
Klippen er delt op i 3 stadier. Den første er den hårdeste. Det er der
man håber på at der kun er et stadie. Nr. 2 og 3 er de letteste lette.
Det er næsten flat med huller engang i mellem. Og så endelig var jeg så
på toppen. Helt vildt. Man kunne se ud over hele verden (føler man) men
i hvet fald langt. På vejen følger man nogle hvide streger som er tegnet,
en anden ting man heller ikke gør hvis det
er helligt område. Vi kom ned igen og gik så lidt rundt om den kæmpe sten.
Vi fik igen lidt historier og information af vide om malerierne og de
forskellige huler. Derefter tog vi til et aboriginal cultur center, som
da var udemærket, men ikke vildt. Så tog vi tilbage il lejren og fik middagsmad
og kørte så til en ny lejr i nærheden af Kings Canyon som ligger 323 km
fra uluru. Der spiste vi så aftensmad og sov.
Onsdag
og sidste dag på turen ved ayers rock mm. og hele cloud 9.
vi stod op kl 4.30 tog til Kings Canyon og gik så en lang tur det. det
var utrolig smukt. Der var både vandfald lidt regnskov og klipper igen.
Kings Canyon er ikke et helligt område for aboriginals. Området blev brugt
til at hente frugt og vand. Måske enda holde ferie, nej ikke ferie. Så
havde vi 5 1/2 times kørsel foran os .4700 km. på 9 dage. Ja 4700 km!!
for mange nar man kommer fra lille Danmark. Efter sådan en tur bliver
man nødt til at hvile sig et par dage.
Lørdag
skulle jeg med oz-bussen til Adelade. Så der var torsdag og fredag at
hvile i. Det gik også ganske godt indtil torsdag aften kl 21.00. Der kom
en mand farende ud af hostelet med en af de røde brand-dimser i hånden.
Jep der var brand på hostelet. Jeg havde siddet og snakket med de 3 svenskere
og vi var blevet enige om at det var til til at gå i seng. Problemet var
bare at det var i deres bygning. Vi ventede, og kl 23.30 fik bebørne i
bygningen så lov
til at komme ind og hente deres bagage. 1. og 2. sal blev flytter til
et andet hostel. 3. sal var urørt, så de blev. Ingen havde set ilden,
men røgen havde været meget tyk derinde. Brandalarmerne havde ikke virket,
så der var hurtig *udrykning* fra bebørne i bygningen. Flere stod bare
i pyamas, ja det havde gået hurtig. Det var heldigvis ikke den bygning
jeg bøde i, men det var det sidste gang vi var på hostelet. Da vi kom
fra Darwin og skulle starte på ayers rock turen, der var jeg på 2. sal.
Der skete ingenting heldigvis.
4700 km fremad
Lørdag morgen tog jeg så med oz-bussen til Adelade. Jeg troede først det
var for sjov da chauføren sagde at det ville tage 5 dage, men nej. Ikke
lige det jeg havde lyst til efter 9 dage med 4700 km`s kørsel. Vi kørte
600 km. den første dag ned til Coober pedy. Der er nationaliteter fra
over 40 forskellige lande. Og i skolen bliver der undervist 56 forskellige
sprog. Da der kan være 50 grader bor mange i huse under jorden, hvor der
er 22 grader. Lidt sjovt, hvis ikke meget. Det prøvede vi ssa på det hostel
hvor vi overnattede. Søndag var vi så på rundtur i denne mærkelige by.
Det er en opealmineby, så der er huller over alt. Ja omkring 250.000 så
man skal passe på. Alle i byen har dynamittilladelse. Det har bla. betydet
at 2 politistationer, 1 resturant 1 avisredaktion har måtte *lade livet*.
Mange film er blevet indspillet her bla. Ørkendroningen Pricilla og Mad
Max 3, hvis nogle af jer kender disse film. Vi var også ude at besøge
ham der spiller
crocodille dundee`s ven i filmen. Derefter tog vi til en saltsø, det var
flot. Jeg kunne simpelthen ikke holde ud at køre mere i bus, så jeg fandt
et tlf. nummer til Greyhound pioneer, et konkurernde busfirma. Jeg stod
af oz-bussen i Port augusta og tog Greyhound-bussen kl 1.40 mandag morgen
til Adelade og var så i Adelade kl. 7.00. Nu vil jeg slappe lidt af i
Adelade. Der er ingen grund til at skynde sig til Sydney da Priserne er
min. 25 $ allerede nu.
Puha
det var så alt det for denne gang hej hej.
Rasmus´s
rute:
10/09/99 København-London-Bangkok-Sydney
(Australien)
15/01/00 Sydney-Wellington (New zealand)
15/02/00 Auckland-Nadi (Fiji)
01/03/00 Nadi-Los Angeles-Miami-Quito (Ecuador)
06/04/00-13/04/00 Tur til Galapagosøerne. Derefter måske Peru
25/05/00 Quito-Miami-London-København den 26/05/00 omkring kl. 15.00
Ønsker
du at modtage Rasmus´s rejsebrev så
skriv
til ham på kvaser2@forum.dk
Her
kan du læse mere om Rasmus´s tur
|
