Verden over arbejder Røde Kors’ medarbejdere med at hjælpe mennesker i nød. Artiklen nedenfor er fra Dansk Røde Kors’ månedsblad HJÆLP.

1998 var også rekordår for de klima-relaterede katastrofer; oversvømmelser, orkaner cykloner og flodbølger. Kombineret med den dårlige økonomiske situation i mange lande bliver effekten af katastroferne endnu voldsommere, og det stiller Røde Kors overfor store opgaver i fremtiden.

Ofte er det blodige borgerkrige og konflikter, som skaber overskrifter - og ikke en flodbølge eller cyklon et sted i Sydøstasien. Men generelt kræver naturkatastrofer flere ofre, end krige gør, og kan være mindst lige så demoraliserende, mener chefen for Dansk Røde Kors' internationale afdeling, Siri Melchior Tellier.

Katastrfoer - og især gentagne naturkatastrofer - ødelægger folks liv og værdighed. De tager forudsigeligheden væk fra folks liv og de omgivelser, de lever i, og det er nedbrydende,« siger hun.

Og netop de gentagne katastrofer var der mange af i 1998. F.eks. blev Bangladesh ramt af en kuldebølge i starten af året, som krævede sine dødsofre. I august kom så de værste oversvømmelser i mange år, hvor tusinder druknede og millioner mistede deres hjem. Også lande som Vietnam, Indien og Nepal er gamle kendinge, når vi taler om naturkatastrofer, og alle tre lande kom i 1998 på listen over katastrofeområder, ramt af voldsomme oversvømmelser.

Når det samme land år efter år må stå model til naturens luner, og folk gang på gang ser deres landsbyer og marker blive skyllet væk eller lagt i ruiner, kan det være svært at finde viljen og kræfterne til at starte forfra.

Folk kan nogle gange bedre leve med fattigdom end med katastrofer, fordi fattigdommen kender de og kan derfor nemmere håndtere den. Når man gentagne gange får revet tæppet væk under sig, er det ti gange så slemt,« siger Siri Melchior Tellier.

En økonomisk katastrofe De sociale og økonomiske forhold i et land har enorm betydning for, hvor hårdt en naturkatastrofe rammer. Den finansielle nedtur i både det tidligere Sovjet og i Asien har i sig selv skabt økonomiske katastrofer, men har også påvirket effekten af naturens luner.

Når man er fattig, bor man i dårlige huse, der skvatter sammen, og der er intet sundhedsvæsen til at tage sig af folk,« siger hun.

Der er lande i det tidligere Sovjet og Asien, hvor indtægten pr. indbygger er raslet ned med to-cifrede procentsatser om året. Når folk bliver fattigere, bliver de mere sårbare, og mismodet vokser. Og hvis man i forvejen har en socio-økonomisk katastrofe rammer en naturkatastrofe endnu hårdere,« siger Siri Melchior Tellier.

Hvis folk ligger på 600 dollar i indtægt om året, er de bare fattige. Hvis de før har ligget på 1200 dollars og nu er kommet ned på 600, er det en katastrofe,« siger hun og nævner som eksempel, at Røde Kors for første gang i 1997 udsendte en decideret økonomisk krise-appel om hjælp til Bulgarien, alene fordi den dårlige økonomi og dermed også de sociale forhold var direkte truende for den mest sårbare del af befolkningen.

Katastrofer bremser udvikling
I løbet af de seneste ti år har Røde Kors erfaret, at arbejdet efter en katatrofe er mindst lige så vigtigt og ofte en endnu større opgave end at sende nødhjælp.

At genopbygge et land eller område og bringe folk tilbage til det niveau, de var på, før katastrofen indtraf, kan hurtigt løbe op i millioner af kroner og tager lang tid. Og da langt de fleste naturkatastrofer rammer verdens fattigste lande, er det som regel et reelt problem at finde pengene til at genopbygge for.

Derfor kan en katastrofe ikke blot sætte en udvikling i stå i et land, men også sætte den årtier tilbage. Det er tilfældet i bl.a. Honduras og Guatemala, hvor orkanen Mitch sidste år raserede kæmpe områder, som det vil koste milliarder af kroner at få på fode igen.

Ofte bliver der også socialt opbrud i det land, som rammes af en katastrofe. For eksempel ved sultkatastrofer, som dem vi har set i Etiopien og Sudan, begynder folk at vandre, søge hen, hvor der er mad eller arbejde. Det medfører store socio-økonomiske problemer og betyder også, at udviklingen enten sættes i stå eller ligefrem tilbage, siger Siri Melchior Tellier. 

Katastrofe-appellerne fra Internationalt Røde Kors i 1998: Januar: Samlet katastrofeappel for 1998 Kuldebølge, Bangladesh Jordskælv, Kina Februar: Tørke, Tanzania Koleraepidemi, Mozambique Marts: Oversvømmelser, Ecuador Fødevaremangel, Etiopien Oversvømmelser, Pakistan Rehabilitering efter konflikt, Bangladesh Flygtninge fra Senegal, Guinea-Bissau Fødevaremangel, Sahel-regionen Fødevaremangel, Rwanda April: Oversvømmelser og fødevaremangel, Madagaskar Tørke efter El Niño, Guyana Maj: Oversvømmelser og jordskred, Tadsjikistan Jordskælv, Bolivia Juni: Rehabilitering efter oversvømmelser, Yakutia (Rusland) Flygtninge fra Kosovo, Albanien Juli: Oversvømmelser, Kina Flodbølge, Papua Ny Guinea Flygtninge fra Sierra Leone, Guinea- Conakry Flygtninge fra Guinea Bissau, Vestafrika August: Denge-feber, Cambodja Hjælp til bombeofre, Kenya September: Oversvømmelser, Nepal Oversvømmelser, Sudan Oversvømmelser, Indien Vinterhjælp, Hviderusland, Moldova, Rusland og Ukraine Oktober: Orkan Georges, Caribien Oversvømmelser, Nigeria Tyfoner og oversvømmelser, Filippinerne Orkanen Mitch, Centralamerika og Mexico November: Kulde og sult, Centralasien December: Oversvømmelser, Vietnam

Dansk Røde Kors' hjemmeside

Bestil et gratis prøveabonnement på HJÆLP
Dansk Røde Kors' månedsblad

Støt Dansk Røde Kors´ hjælpearbejde