-

Backpackers Online - Mødestedet for backpackers
Gå til
Backpacker Planet
   
Artikler, citater, bøger, opskrifter og links. Lav egen guide, ekspertpanel, gode råd og parlør. Chat, forum, kalender, rejsekammerat og konkurrencer. Online dagbog og notesbog, postkort, rejseguider, sms m.m.
 
REJSEBOGEN 2000











 

Af Georg Harmsen, 2000
Forlaget Nuna, 18. årgang
511 sider
187 kroner
ISBN 87-88628-42-6
Anmeldt af Cecilie Cederberg

Køb bogen hos:

”Rejsebogen 2000” er det 18. skud på stammen rejsebøger fra Georg Harmsen. Med sine 511 sider indeholder den et meget bredt udsnit af de muligheder, man har for at arbejde, studere og opholde sig i udlandet.

Alle kan lære noget her, og vil man gerne af sted, er den et rigtig godt udgangspunkt. Man mødes med noget der ligner et levn fra fortidens design med denne 18. årgang af Rejsebogen (Man foranlediges til at tro at bogen ikke har skiftet grafisk design siden den første årgang) . En ualmindeligt ucharmerende forside i blå med en skrigende orange jordklode. Når man åbner bogen bliver det ikke meget bedre, opstillingen er ikke særlig læser venlig. Skrifttypen er meget lille og linieafstanden ligeså, men der skal jo også presses meget ind i de 511 sider.

Ser man bort fra dette er der ikke meget negativt at sige om Rejsebogen. Georg Harmsen har samlet en stor mængde tilbud til unge der står ved en skillevej og gerne vil vide mere om ophold i udlandet, og det virker meget gennemarbejdet. Alt er samlet under et ”tag” lige fra de obligatoriske High School ophold i USA efter folkeskolen til mere eksotiske muligheder, f.eks. at lære spansk og kultur under åben himmel under et 6 måneders kursus i Venezuela. Man skal nok finde noget for sin smag – det eneste problem er, hvordan man skal få tid til det hele. Nogle af tilbudene virker dog lidt urealistiske, som f.eks. at betale 7000 kr. for at arbejde(!!) i USA i 10 måneder.

Bogen blev i sin tidlige udgave til som en håndbog for folk, der gerne ville holde et sabbatår efter gymnasiet uden for Danmarks grænser, og dette bærer bogen stadig præg af. Den er hovedsageligt henvendt til folk mellem 18 og 28 år, da mange af mulighederne har aldersbegrænsninger. "Læs anmeldelsen af den specielle udgave for folk over 35 andetsteds på Backpackers Online"; Red.

Udover mulighederne, indeholder bogen også praktiske oplysninger, som f.eks. hvordan man får sin arbejdsløshedsunderstøttelse med til et andet EU-land. En del af tilbudene indeholder endvidere et brev fra personer, der har prøvet det – det er altid rart at høre om andres erfaringerne, når man kaster sig ud i noget nyt.

Har man tid, lyst, lejlighed og penge ligger verden åben…. Og Rejsebogen er et godt første skridt på vejen….

Se også forlaget NUNA's hjemmeside.

 


Copyright © 1999/2000 - Backpackers Online
       



Backpackers Online landeforsider
REJS TIL ...
 

Novasol A/S
Hold sommerferie ved Vesterhavet
sommerhusudlejning Vesterhavet

Dansommer A/S
Dejlige sommerhuse i Marielyst
sommerhuse Marielyst

In-Italia.dk
Indtag Syd Italien og nyd den sydeuropæiske stemning med In-Italia.dk - læs mere her
Syd Italien


 
  d