|
INDIEN
FIRE DAGE I ET ANDERLEDES LAND

Af:
Lars Tengstedt
Profil
-
Homepage
Rejsebrev
#1:
Vi
tog fra Danmark med overbevisning om at vi kunne klare alt i denne
verden. Delhi fik hurtigt vist os noget andet.
Allerede
på vej fra flyet til lufthavnen, mærker man at man er kommet til
et andet land. Lugten som trænger dybt ind i næseborene er kraftig
og vedvarende. Da vi kommer ud på gaden er der naturligvis masser
af pågående taxachauffører, men vi er standhaftige og holder på
at tage bussen. Da en taxachauffør tilbyder at køre for samme pris
som bussen slår vi til. De kører os ind til byen for 60rs (~ 10
kr). De kører os til en "Turist information" som er Government Approved
- FEDT!
De
er meget venlige mennesker, som gør alt for at vi skal føle os afslappede
og trygge. Efter en land snak om vores planer for Indien og den
videre rejse, kommer han med et forslag om at vi kan bruge nogle
flere dage i Indien og se lidt mere. Han vil gerne sælge os en 10
dages tur for "kun" US$370.
Efterhånden
går det op for os at dette vist ikke er en Government Approved Turist
information alligevel. Desværre har vi ikke så mange muligheder
- vi er ankommet en søndag. Jysk Rejsebureau (som vi rejser med)
er lukket. Alle officielle turist information er lukkede. Vi aner
egentlig ikke, hvor vi er heller... Vi lader os "overtale" til at
tage deres anbefalede hotel (ikke meget andet valg!) og indkvarterer
os for 1800rs (naesten 300kr.) for en nat.
Næste
dag da vi forlader hotellet for at tage ind til Jysk Rejsebureau,
ringer hotelejeren til turistinformationen og de er der på under
to minutter. Det er et komplot! Vi får næsten ikke lov til at forlade
stedet, men det lykkedes da til sidst og efter en lang søgen efter
Jysk føler vi endelig at vi kan stole på nogle. Her møder vi Roshni,
som anbefaler et godt Guest House (300 rs), og så føler vi os lidt
ovenpå igen. Efter et par ture rundt i det store basarområde vi
bor i begynder vi at faa et par positive tanker om Delhi også. En
meget hård ankomst til Delhi er overstået.
Tredje
dag er en heldagsudflugt til Agra for at se Taj Mahal og Agra Fort.
Vi købte Jysks Rejsebureaus pakkeløsning med guide og taxa for US$100,
hvilket var lidt dyrt, men alligevel pengene værd. Obersten, vores
guide, (far til Roshni og gammel oberst) viser sig at være en YDERST
behagelig og flink nepalesisk mand, som gøre alt for at vi skal
have en god tur - og det lykkedes! Køreturen til Agra er fire timer
og allerede når man lidt væk fra Delhi, ændrer billedet sig. Det
er pludselig ikke forurenet længere; det er til at være på vejen
og alt i alt ser Indien ud til at være andet end beskidt storby.
En rar fornemmelse.
Fjerde
dag sker der ikke så meget. Vi ønsker egentlig bare at få tiden
til at gå og at forlade Delhi hurtigst muligt; vores budget fik
jo ligesom et knæk den første dag, så penge var der heller ikke
mange af. Sent om aftenen tager vi flyet til Nepal.
Moralen
på disse hektisk dage i Delhi er at man skal forberede sig inden
man tager hjemmefra. Det nytter ikke noget at tage til Indien uden
nogen som helst viden eller forberedelse; specielt ikke når man
bare skal være der nogle få dage. Samtidig vil jeg også kraftigt
opfordre til at tage en ankomstpakke, hvis dette er muligt (Jysk
til byder det f.eks.). Og til sidst, vil min anbefaling være IKKE
at tage fire dage i Delhi, bare fordi du alligevel lander der. Brug
nogle flere dage (eller uger) og kom væk fra storbyerne i stedet.
|