DIDGERIDOO ON TOUR

Tekst og foto: Rasmus M. Jensen

Rasmus startede sin rejse jorden rundt i September 1999 og han regner med at være hjemme i "lille" Danmark den 26 Maj 2000 omkring kl 15:00. Rasmus sender fra tid til anden et rejsebrev som vi her på siden vil bringe uddrag fra.

Rasmus´s rejseplan

4. brev. Fraser Island
Så blev det lørdag den 16.10.99 og turen til Fraser Island skulle starte. Vi blev kørt i en 4-WD-bus fra Noosa til Rainbow beach, hvorfra vi skulle sejle til Hook Point på Fraser Island . Grunden til en bruge en 4-wd-bus er, at man kun må køre i 4-wd`er, og at Fraser Island er en sandø. Det er derfor ganske umuligt at køre i almindelige biler derovre. Gennem millioner af år er sand blevet skubbet op ad kysten af vandet og formet af vinden. Sandet har samlet sig et sted, nemlig der hvor Fraser er nu, og det er resulteret i verdens største sandø. Den er i dag 127 km. lang.

På færgen så vi delfiner, der svømmede foran båden, det var utrolig flot. Da vi kom til øen, kørte vi til Dilli village, der var den lejr hvor vi skulle bo. Der var stillet telte op, så det var bare ok. Vi fik noget middagsmad og tog derefter til et vandhul, hvor vi kunne svømme. Nogle ville hellere svømme i havet, men efter at guiden havde fortalt om hajer ud for Fraser Island forsvandt lysten. På nær ved to tyskere som åbenbart ikke havde forstået hvad guiden sagde. Efter vi havde badet gik nogle af os ned til havet. Der opdagede vi tyskerne og tro mig de kom ind lynhutigt ind på land.

Farlige klitter ?
Derefter kørte vi ned på stranden og hen til det første sted som vi skulle se. Vi gik først over noget der lignede ørken. Og ligesom man skulle tro det var et fatamogana, så stod vi og kiggede på den klareste sø, som vi selvfølgelig kastede os i. Der var faktisk en masse klitter u nærheden af søen, men man måtte ikke kaste sig i dem og lade sig rulle ned. OG HVORFOR MAA MAN SAA IKKE DET. For nogle år siden var en amerikansk dreng paa Fraser Island. Han kastede sig rundt i klitterne og brækkede halsen, Derefter trak han den australske stat i retten og krævede erstatning, da der ikke var skilte sat op, om at det var muligt at brække halsen, hvis man kastede sig i klitterne. Om han vandt ved jeg ikke, men der er skilte nu og det var det første vi fik af vide, så mon ikke afgørelsen gik til hans side.

Bodyboard og solbrændthed
Vi havde medbragt et body-board, som vi kunne kure på ned at klitterne paa og videre ned i vandet, det var sjovt. Ellers lå vi bare og solede os. Der var kanon vejr hele turen og selv guiden der er vant til turen var ved at blive solbrændt. Jeg brugte kun solcreme på skuldrene og det var åbenbart nok, men nogle af de andre blev meget solbrændte. Derefter tog vi så hjem til lejren, hvor vi lavede bål, fik aftensmad og så ellers hyggede os til vi gik i seng.

Skibsvrag og klart vand
Søndag tog vi først hen til Maheno Wreck. Et gammelt skibsvrag fra 2. verdenskrig der i sin tid var skyllet op på stranden. Derefter tog vi til Eli Creek som er en naturlig kilde. Den producerer ligeså meget vand om måneden som hele Brisbanes befolkning bruger.. Efter besøget ved kilden tog vi til en nationalpark hvor vi spiste middag og gik en tur. Stien gik langs med en å, hvor vandet var så klart, at når man fokuserede på bunden kunne man slet ikke se vandet. Så klart var vandet faktisk på hele Fraser Island. Sidste sted var Lake McKenzie, en meget stor og meget ren sø. Vi fik at vide, at hvis vi havde solcreme eller andre produkter skulle vi skylle dem af inden svømning i søen, for ellers ville vandet tage skade, så følsomt var det. Og så var det tilbage til lejren.

Flerfarvet sand og gammelt sagn
Den sidste dag på turen tog vi direkte til fastlandet. Denne gang var der ingen delfiner foran færgen, men guiden lovede at vi kom til at se nogle senere. Efter ankomsten til fastlandet kørte vi til et sted på stranden mod Noosa, hvor der var sand i 72 forskellige farver, det var flot. Der hører et llle aboriginal sagn til. For længe siden var der en ung aboriginal-kvinde, som havde en affære med regnbuen (ja der er jo kun et sagn). For at skjule deres kærlighed og være sammen, mødtes de på stranden. En ung-aboriginal dreng opdagede hvad der foregik. Han var sygelig jalous og hentede en magisk boomarang. Han kastede boomerangen mod regnbuen. Den ramte og regnbuens farver blev spredt ud over hele stranden. Efter at have solet os på stranden gik vi op til et fyr. Her kunne man se ud over havet. Det var dette sted guiden havde lovet os på færgen, at vi kunne se delfiner. Vi så 7 delfiner, 1 rokke, 1 haj og 2 hvaler. Det var vist en mor og en unge.

Herefter var det tid til at tage hjem. Det er utroligt at jeg kun har været på gode ture, men det gør da ingenting. Jeg blev i Noosa til onsdag, hvor jeg tog til Harvey bay. Der overnattede jeg kun og tog så videre til Bundaberg torsdag. Der har jeg nemlig set at man kan tage et dykkerkursus på dansk, og så er det endda det billigste kursus jeg har set indtil nu.

Rasmus´s rute:
10/09/99 København-London-Bangkok-Sydney (Australien)
15/01/00 Sydney-Wellington (New zealand)
15/02/00 Auckland-Nadi (Fiji)
01/03/00 Nadi-Los Angeles-Miami-Quito (Ecuador)
06/04/00-13/04/00 Tur til Galapagosøerne. Derefter måske Peru
25/05/00 Quito-Miami-London-København den 26/05/00 omkring kl. 15.00

Ønsker du at modtage Rasmus´s rejsebrev så

skriv til ham på kvaser2@forum.dk

Her kan du læse mere om Rasmus´s tur