DIDGERIDOO ON TOUR

Tekst og foto: Rasmus M. Jensen

Rasmus startede sin rejse jorden rundt i September 1999 og han regner med at være hjemme i "lille" Danmark den 26 Maj 2000 omkring kl 15:00. Rasmus sender fra tid til anden et rejsebrev som vi her på siden vil bringe uddrag fra.

Rasmus´s rejseplan

5. brev. Dykning og oplevelser på østkysten

Jeg ankom til Bundaberg for at tage et dykkercertifikat, da jeg havde ført at her kunne man tage det på dansk.

Bussen kom til Bundaberg omkring kl. 10.00. Vi var 4 der hoppede af i Bundaberg. På hostel´et (vandrehjemmet) var der rum for arbejdende gæster og ikke arbejdende gæster. I Bundaberg er der utrolig meget frugtplukningsarbejde. Derfor bor de arbejdende gæster på hostelet, hvor de bliver hentet tidligt om morgenen og kørt ud til plantagerne eller markerne som de jo arbejder på.

Dykkerkurset
Vi som ikke arbejdede boede i vores egen lejlighed. De fleste der ikke arbejder, er i gang med at tage dykkercertifikat. Der var senge i lejligheden til 8 mennesker. I lejligheden var der køkken, tv-stue, spisestue, badeværelse og terrasse. Jeg meldte mig straks til det dykkerkursus jeg havde set paa, men det startede først mandag, så der var lidt ventetid. Bogen til kurset kunne fås på dansk, så det var bare undervisningen der var på engelsk. Der var meget at læse. Og det er faktisk hårdt at læse så meget tørt stof når man har været væk fra skolen i et stykke tid specielt når det burde være vådt stof, da det nu er dykning.

Forgæves dykkertur
Kurset gik dog godt. Jeg bestod med 86 % i teorien og i vandet var der heller ingen problemer. Kurset sluttede torsdag, hvor hele holder tog ud og spiste. Fredag havde vores instruktør så booket os på en dykkertur. Vi var tre fra holdet der tog med. Vi mødtes kl. 6.00 ved dykkerskolen og kørte til en havn ikke særlig langt fra Bundaberg. Vi gjorde alt klar og begyndte så at sejle derudad. Men ude på havet var bølgerne altså lidt for store. Og i en lille båd, som det var, blev vi noedt til at vende om. Kaptajnen fortalte at et af stederne hvor vi skulle have været ude, kunne man kun se 1 meter frem på grund af. fisk. Men det kunne han jo sagtens sige.

Hesteløb og andre danskere
Tirsdag tog jeg fra Buhndaberg. Os der ventede på bussen måtte vente 1 time og 5 minutter på den. Og chaufføren, ja det var ham der snakkede for at holde fluerne væk fra munden. Da det var tirsdag den 7. november var der Melbourne Cup. Det er et utrolig stort hesteløb i Australien. Vi kørte derfor til en pub, hvor vi spiste og så hesteløb. Det var nok grunden til at bussen var forsinket. Vi kørte derefter til Dingo. Det var en slags Oz Experience by. Vi skulle sove der, og nogle skulle dagen efter, hvis de meldte sig til, på farmrundtur, didgeridoo-workshop og nogle andre ting. Jeg blev og dasede. Om aftenen da vi var kommet havde jeg mødt nogle danskere, der var med bussen fra nord. Der var 2 fra Thorsø, det var da lidt skægt at man rejser 20 .000 km. og så møder man nogle fra en lille naboby. De havde også mødt nogle fra Skjød, en anden lille naboby til Hammel.

Arlie Beach og Whitsundays
Efter de forskellige aktiviteter var færdige og vores chauffør havde fået sovet sin brandert ud, blev kursen sat mod Arlie beach. Vores chauffør havde været klanon fuld og strippet til en noget begrænset begejstring for tilskuerne. I Arlie beach skulle de fleste på Whitsunday sejltur. Det skal de fleste der kommer til Arlie beach. Whitsunday er sejlture ud til de forskellige øer ud for Arlie Beach. Sådan en skulle jeg på tidligt om morgenen næste dag. Næste dag stod jeg tidligt op. Jeg skulle først hente billetten på kontoret inde i Arlie beach og derefter fandt jeg skibet i havnen. Jeg havde ikke noget sted at opbevare det bagage, som jeg ikke skulle bruge, saa som den eneste trippede jeg op med det hele. Nå men min bagage var også min seng, så jeg sov på dækket i de 2 nætter vi skulle sove der. Turen var 3 fulde dage. Vi var 21 passagerer, lidt for mange syntes jeg.

Dykning og Whitheaven Beach
Fem af os havde dykkercertifikat. Første dyk var gratis, og det blev foretaget ved Blue Pearl Bay, Hayman Island. Det var noget helt andet end Bundaberg. En helt anden verden. Derefter sejlede vi til Nara Intlet, Hook Island, hvor vi lod ankeret falde og oejnene glide i. Det første stop næste dag var Whitsunday Island. Vi gik til Whitheaven Beach, som nok er den mest tro kopi på en lagune fra film, som jeg har set. Jeg har aldrig set så hvidt sand, det var virkelig smukt. Der var vi en times tid for at slikke sol og bade. Efter lidt solslikkeri gik vi tilbage og blev sejlet ud til baaden.

Nu gik turen til Hook island igen. Denne gang hed stedet Tuncheon Bay og det var det 2. sted hvor vi kunne dykke. Pigen eller *min buddy* som jeg dykkede sammen med, blev ved men at stige op til overfladen. Det ville tage for langt tid hvis vi skulle til at hente mere vægt til hende, saa vi fortsatte. Det resulterede i, at jeg skulle hive hende ned hele tiden. Paa 10 m. dybde kunne hun så næsten dykke selv, næsten !. Det var også meget flot, men det meste af tiden blev brugt på at få hende ned, lidt ærgerligt. Det begyndte at blæse lidt, så vi blev nødt til at sejle videre for at finde et roligt sted, hvor vi skulle natdykke og sove. Vi var stadig ved Hook Island men nu Stonehaven Bay.

Bedste dykning og natdykning
Jeg var den eneste der ville natdykke. Det var en meget speciel oplevelse. Nogle af de andre ville natsnorkle, men de kunne ikke rigtig se noget. Jeg dykkede med instruktøren på skibet. Det eneste vi havde med var en lommelygte. Det var på en måde flottere end om dagen og på en måde ikke. Om dagen havde jeg mest set på alle de forskellige fisk. Dem var det ikke så mange af nu. Men så var der til gengæld alle de flotte koraller. Korallerne lignede små hjerner.

Lørdag og sidste dag tog vi til Bali Beach, Black Island, hvor vi dykkede for sidste gang. Det var det flotteste sted. Vi fik af vide at vi skulle passe på strømmen. Vi holdte os derfor tæt på bunden, da strømmen er svagest der. I starten var der ingenting. Jeg var meget skuffet, da instruktøren havde sagt at det var det flotteste sted. Men lige pludselig var det som om at vi havde fundet *den forbudte by* for fisk. Det var helt vildt flot. Det begyndte nu også at blive dybere. Vi havde aftalt at gå til max 14 m. Men strømmen blev stærkere, så pludselig var vi på 17,4 m. Vi måtte gå til 18 m. med det certifikat vi har nu, så det var ikke noget problem. Vi aftalte så at gå op, og tage et sikkerhedsstop da vi manglede 5 m.

Vi var lige pludselig kommet langt ud. Vi orienterede os og ville gå til 10 m. og svømme ind ad. Men på 10 m. var der bare blåt. Vi kunne ikke se hvor langt der var ned. Vi gik derfor op igen. Vi blev enige om at der ikke var erfaring nok endnu til at fortsætte. Det var nu heller ikke det værd, da vi havde omkring 10 min. ilt tilbage. Så vi afleverede vores udstyr til besætningen der sejlede rundt i en lille båd. Og det var så det sidste dyk.

Så var der ikke mere at gøre, vi skulle til at hjem. Vi vendte snuden mod Arlie Beach og var hjemme kl. 16.30. På hjemvejen havde vi besøg af delfiner der fulgte os et lille stykke vej. Og en morgen lige efter morgenmaden lå der to skildpadder og *lavede gymnastik* ved siden af vores båd. Om aftenen havde skibets kaptajn bestilt bord på en restaurant, hvor vi alle spiste,. Det var en udmærket afslutning på turen.

På vej til Cairns og Darwin
Jeg brugte nogle dage til at slappe af i Arlie Beach, og tog derfter til Mission Beach, hvor jeg mødte nogle andre danskere, og derefter tig jeg bussen til Cairns. Vi så saltvandskrokodiller blive fodret, holdt små krokodiller og havde en slange omkring halsen ( men den faldt i soevn!!). Vi var desuden nogle andre steder for at kigge på vandfald, regnskov, og ellers bare udsigtspunkter. Til sidst var vi så ved et sted hvor man kunne springe bungyjump, 45 m., det er rimelig højt. Jeg prøvede ikke.

Endelig kom vi til Cairns. Slutningen på østkysten som jeg egenlig ikke bryder mig specielt om, men alligevel har rejst på i 2 måneder. Dobbeltmoralsk ? ja. Jeg havde bestilt fly fra Cairns til Darwin om fredagen. Flyet gik 15.15, så jeg skulle bare være i lufthavnen kl. 13.15. For en sikkerhedsskyld tog jeg til lufthavnen kl. 12.00, så jeg var derude kl. 12.30. Da jeg bestilte en plads på flyet sagde damen i telefonen intet om en billet ( er det gået op for det fleste at den er gal nu ). De sagde intet om billet til flyet, så jeg gik ud fra at det var noget OZ-experience / Quantas havde indbyrdes. Det var det ikke. Så det var starten på lidt RMJ-experience. I lufthavnen sagde de at jeg i hvert fald ikke kunne flyve uden billet. Jeg var booket på en plads, så det var kun billetten der manglede. Jeg ringede til det nummer hvor jeg havde booket min plads på flyet. De undskyldte meget, at de ikke havde fortalt noget om hvor jeg kunne hente billetten. Men hva` kunne jeg bruge det til. Jeg fik en adresse inde i Cairns. Og tog en taxi og ind til kontoret. Der fik de bikset en billet sammen og jeg tog tilbage til lufthavnen. Og så nåede jeg det alligevel, som en amerikansk film. Pyyha.

Velkommen til Darwin
I Darwin skulle vi sætte tiden 1/2 time tilbage. Så nu skulle der være 8 1/2 times forskel til Danmark. Jeg havde booket en seng på et hostel som jeg tog til. Nu venter jeg bare på at jeg skal på tur igen. Cloud 9. 3 dage i Kakadu Nationalpark, 3 dage ned til Alice Spring og til sidst 3 dage ved Ayers Rock og de steder der omkring.

Rasmus´s rute:
10/09/99 København-London-Bangkok-Sydney (Australien)
15/01/00 Sydney-Wellington (New zealand)
15/02/00 Auckland-Nadi (Fiji)
01/03/00 Nadi-Los Angeles-Miami-Quito (Ecuador)
06/04/00-13/04/00 Tur til Galapagosøerne. Derefter måske Peru
25/05/00 Quito-Miami-London-København den 26/05/00 omkring kl. 15.00

Ønsker du at modtage Rasmus´s rejsebrev så

skriv til ham på kvaser2@forum.dk

Her kan du læse mere om Rasmus´s tur