Tekst og foto: Skandinavisk Australsk New Zealansk Venskabsforening

Blue Mountains National Park
Den mest kendte nationalpark i området omkring Sydney er Blue Mountains National Park, som kun ligger 90 minutters togtur væk fra Sydney centrum. Blue Mountains er egentlig slet ikke bjerge, men et enormt sandstensplateau, der gennemskæres af vandløb. De er dog virkelig blå, for fordampningen fra eukalyptustræerne hænger i luften som en blå dis. Her er flere vandremuligheder for såvel de seriøse bushvandrere samt sight-seeing turister. Læs mere på ved Blue Mountains Tourism.

Royal National Park
Parken ligger 30 km. syd for Sydney og er verdens ældste statslige nationalpark. Parken består af klipper langs kysten, regnskov og strande. Man kan køre gennem parken i bil, men der er også flere vandre- og cykelmuligheder, ligesom der findes populære spots for surfere. Flere steder kan man fodre de vilde hvide kakaduer.

Ku-ring-gai Chase National Park
Et af de smukkeste steder nær Sydney, finder du bare 26 km. nord for Sydney centrum, hvor aboriginal klanen Garigal for ca. 10.000 år siden flyttede ind. De havde deres eget sprog Guringai, hvoraf parkens navn kommer.

Ku-ring-gai Chase National Park ligger omkring Cowan Creek, Pittwater og Hawkesbury River og byder på mange vandremuligheder med de flotteste udsigter som belønning.

Parken, der blandt andet består af sandstensklipper er også kendt for sine historiske aboriginal kunstværker og graveringer, mere end 900 forskellige planter og et imponerende dyreliv. Den snirklede kystlinie og det dybe vand indbyder til sejllads, blandt andet ved Akuna Bay kan man leje små både med påhængsmotor, husbåde eller sejlbåde, og man kan på den måde opleve den fantastiske park fra søsiden. Sejler man ud en times tid, kan man vælge sin egen lille strand for en dag og føle sig som Robinson Crusoe. Her kan man nyde sin medbragte madpakke og måske begive sig op ad klipperne.

Der findes også flere rastepladser, hvor der er bådramper, toiletter, BBQ’s og bålpladser. Ved The Basin er der mulighed for at campere, men da det er det eneste sted i parken, er forudreservation nødvendig. Ved Towlers Bay findes et vandrerhjem.

Vil man efter en dejlig dag i parken forkæle sig selv med en god middag, er Jonah’s på Bynya Road i Palm Beach stedet. Her finder du restauranten højt oppe og med en udsigt udover på den ene side Ku-ring-gai Chase National Park og Pittwater, og på den anden side Stillehavet. Stedet at tage hen, hvis du vil imponeres, og så serverer de blandt andet en af Sydneys mest saftige steaks.

Du kan komme til Ku-ring-gai Chase National Park i bil, med bus, tog eller færge. Søg flere informationer hos Kalkari Visitor Centre (0061)(02)9457 9853 eller på deres website.

Et fantastisk sted – og kun en kort køretur fra Sydney centrum.

Af: Lars Tengstedt

Rejsebrev 7:
Det nemmeste ville måske være at skrive om de store ting, som alle oplever i Australien: Uluru (Ayers Rock), Great Barrier Reef og Great Ocean Road, men det er så populært at gå “Off The Beaten Track”, så jeg vil ikke føle mig uden for. (-Og faktisk nåede vi jo aldrig til Great Barrier Reef, så det vil også være svært at skrive om.)

Generelt gik vores tur op langs østkysten til Townsville, hvor vi ikke kunne komme videre til Cairns grundet dårligt vejr, videre til Alice Springs, hvor vi hang fast i fire dage grundet dårligt vejr, Ayers Rock, hvor vi hang fast i en dag grundet dårligt vejr og til sidst sydpå til Adelaide og Melbourne for at ende i Sydney igen. Som I kan høre havde vi lidt uheld mht. vejret – faktisk det værste i 10 år i Australien og på et tidspunkt to års regn på fire dage. Nå, men vi havde jo altså også gode dage….

Efter at vi havde ventet to dage i Townsville på at vejret skulle blive bedre og klare op, så vi kunne komme ud og dykke på Great Berrier Reef, satte vi kursen mod Alice Springs med en afstikker til Winton, hvor vi skulle se nogle dinosaur-fodaftryk. Aftrykkene ligger 110 km fra Winton ved noget, som at der hedder Lark Quarrie og turen derud er på grusvej. Vi startede tidligt om morgenen for at nå dertil og komme tilbage og videre samme dag.

Der var stort set umuligt at køre mere end 40-50 km/t på grusvejen, selvom Peter en gang imellem pressede den op på 80 (Jeg var nu heller ikke meget bedre paa tilbagevejen – Boys will be boys Vi havde kørt noget der mindede om halvvejen (svært at sige, da kilometertælleren ikke fungerede i bilen), da bilen pludselig døde. Der var intet der fungerede – den ville ikke engang starte eller forsøge. Efter at drengene med de fantastiske mekaniske evner havde fejlet i deres forsøg på at finde fejlen, slog vi et oversejl op for at beskytte os mod solen og overvejede mulighederne. Der var vel omkring 10 km til nærmeste sted, hvor der måske var nogen hjemme – en lille farm… Vi overvejede om vi skulle gå om natten, hvem skulle gå, hvem skulle passe på bilen? Vi begyndte også at rationere vandet og vores mad, for vi havde INGEN ide om, hvornår der kunne komme nogen forbi dette sted, som ikke var nogen hovedvej.

Efter en to-tre timer forvandledes vejen pludselig til en motortrafikvej. Først en lokal farmer, så et Road Train og siden en NDC-bil (naturpatrulje, tror jeg nok). En af fyrene i NDC-bilen kiggede på motoren og konstaterede straks at det var noget elektrisk der var galt (så langt havde vi tænkt) og under fem minutter senere havde han fundet en løs ledning og tapet den på og straks gik vinduesviskerne i gang. Fem minutter senere sagde vi tak for hjælpen og kunne fortsætte – men turde vi nu det?!?!?

Vi snakkede lidt frem og tilbage – hvad nu hvis vi “døde” igen? De havde sagt at vi var heldige at der kom nogle forbi, men på den anden side – hvor tit ser man dino-fodspor? Så vi fortsatte, og heldigvis da. Da vi kom til Lark Quarrie og gik ind i det overdækkede område gav det et sug i maven, da jeg så de første fodspor. Dette var noget helt unikt !!! Fodsporene var bevaret i så mange millioner år og det var helt tydeligt at se hvad der var foregået: Hvordan den store dino havde jagtet en masse små og at det hele havde været en stor forvirring. Det var virkeligt suverænt.

Da vi kiggede i gæstebogen, kunne vi også se at det var seks dage siden der sidst havde været nogle derude, så vi var nok lidt heldige med at der kom nogle forbi og reddede os. Men ledningen holdt resten af turen og dagen blev afsluttet i McKinley med en Dundee-burger på Walkabout Creek Hotel (Jeps, fra Crocodile Dundee).

De andre ting jeg vil fremhæve er Kings Canyon på vej til Uluru, hvor vi havde en fantastisk dag med godt vejr. Healesville Sanctuary, hvor vi så et godt udpluk af de australske dyr i “naturlige” omgivelser, koalaer, kænguruer, øerne og meget mere (kræver en hel dag!). Og ikke mindst Beachport, som har en ‘scenic drive’, som er på højde med Great Ocean Road, dog uden alle turisterne….

Af Anne Kvist Kjær og Ole Rasmussen Kjær
Bogan’s forlag
219 sider
280 kr.
ISBN 87-7466-281-3
Anmeldt af: Cecilie Cederberg

“Australiens hjerte er rødt” beskriver to garvede danske motorcyklisters oplevelser fra deres tur Australien rundt. Turen varede 10 måneder, og de kommer rundt i næsten hver en afkrog af verdens mindste kontinent.”

For Anne Kvist Kjær og Ole Rasmussen Kjær er det en drøm, der går i opfyldelse. Men det ville det nok være for enhver med et rejselysten hjerte. De begynder deres færd i Perth, Western Australia, og så følger vi dem hele vejen rundt til cirklen er sluttet.

Deres rejse fortager de som sagt på motorcykel, og disse cykler spiller en stor rolle for dem i deres beskrivelse. Derfor bliver historien for ikke-motorcykel-entusiaster, hvor jeg hører under, sommetider kedelig, hvis man ikke kan beskrive den som uforeståelig, når man, som jeg, ikke har en anelse om, hvordan en motorcykelmotor er skruet sammen, og endnu mindre om, hvad diverse reparetioners nødvendighed er.

Bogen er skrevet af Anne Kvist Kjær i Jeg-form, men både Anne og Ove er angivet som forfattere af bogen. Anne har virkelig formået at sætte sig ind i Australiens historie og nuværende problemer som nation. Bogen giver Annes subjektive mening om Australien, men der er meget man kan bruge som tilrejsende. Man skal blot huske på, at det ikke er en faglitterer historiebog, og således huske at tage beskrivelserne med forbehold.

Bogen indeholder et kort med indtegnelse af deres tur. Men alligevel er der alt for mange stednavne til at det er muligt at hitte rede i dem. På den anden side er det vel en god ting for folk, der planlægger en længere tur til Australien, for der er masser af tips og ideer til en rejse.

Anne og Ove skriver på deres hjemmeside, at bogen er skrevet til folk, der enten drømmer om at rejse, eller blot kan lide at rejse hjemme i sofaen. På den anden side, vil jeg sige, at der ikke er ret meget at hente for folk, der enten ikke er vilde med motorcykler eller har en tilslutning til Australien. Bogen indeholder dog en række generelle rejsebeskrivelser, men de fleste af dem er mere eller mindre matte. Der er selvfølgelig sjove ind i mellem, men det er svært at vælge en ud, da de alle er meget lange. Bogen indeholder ikke ret mange informationer om Anne og Ove generelt. Man får intet af vide om, hvor længe de har været om at spare op til turen eller hvorfor de netop valgte Australien. Derfor virker bogen på en gang, som en personlig og upersonlig beskrivelse. Man kan ikke give en nuanceret personbeskrivelse af hverken Anne eller Ove efter at have læst bogen, og kan derfor ikke sætte sig ind i hvordan de tænker og føler i de forskellige situationer de kommer i. Det er bla. dette der gør, at rejsebeskrivelserne kan blive lidt kedelige, man forstår nemlig ikke, på hvilket grundlag de situationer, der beskrives, er valgt.

Fakta:
Anne Kvist Kjær og Ole Rasmussen Kjær foretog deres rejse i Australien i 1996. Titlen på bogen henviser til Uluru (Ayers Rock), som Australierne ser som deres lands røde hjerte. Du kan læse mere om og uddrag fra bogen på Anne og Oles hjemmeside.

Hos Skandinavisk Australsk New Zealandsk Venskabsforening kan du få hjælp til at arrangere din drømmerejse Down Under.

Tekst: Skandinavisk Australsk New Zealandsk Venskabsforening

Foreningen har eksisteret i 30 år, har ca. 25.000 medlemmer i Skandinavien, og kan hjælpe med alt, der har relation til Australien og New Zealand. Venskabsforeningens personale er eksperter på Australien og New Zealand, de har alle rejst der, og flere har desuden boet, arbejdet eller studeret der. Er du interesseret i flere oplysninger, så besøg deres hjemmeside, hvor du også kan søge efter rejsefæller, sælge eller købe rejseudstyr og desuden se på kalenderen, hvornår der er foredrag, kurser og udstillinger med relation til landene Down Under.

10 steder der skal ses/prøves. Udover de sædvanlige seværdigheder, som alle regner med at se i Australien, såsom Ayers Rock, Great Barrier Reef, Kakadu National park og Operahuset i Sydney, har Venskabsforeningen følgende forslag til, hvad du ikke må gå glip af i Australien.

Parlamentet, Canberra

Palm Beach, Sydney Magnetic Island, Queensland The Kimberley, Western Australia

Fraser Island, Queensland Kalbarri National Park,Western Australia War Memorial Museum, Canberra Togturen over Nullarbor Plain, Western Australia The Old Telegraph Station, Alice Springs Tasmanien

Idag har Venskabsforeningen ændret navn til Dansk Australsk New Zealandsk Venskabsforening Dansk Australsk New Zealandsk Venskabsforening kan kontaktes på danz@venskabsforening-danz.dk eller på telefon 29 12 87 89 lørdage fra kl. 10.00 til kl. 14.00