Posts Tagged ‘Flyvende Ræv’

17
feb

FANTASTISKE DYR FRA NEPAL

Written by admin. Posted in Nepal


Af:Torben Linnemann Nielsen

Foto:Torben Linnemann Nielsen & Heidi Frederiksen

“Dyrelivet er meget rigt, især i jungle- og sumpegnene: tiger, leopard, bjørn og ulv, elefant og det meget sjældne indiske næsehorn, som forhåbentlig i Nepal kan reddes fra udryddelse ved krybskytter gennem regeringens foranstaltninger, deriblandt oprettelsen af et dyrereservat. Desuden findes krokodille, bøffel, vildokse, vildsvin og mange hjortearter. En del af de sidstnævnte samt vildgeder og -får lever i de højere og køligere regioner, hvor også rovdyrene forekommer.” Lademands Multimedia Leksion

Nepal er et land med meget strenge regler for naturbeskyttelse bl.a. er Yetien totaltfredet ifølge Nepalesisk lov. Det gælder om at være på den sikre side! Det er ikke dus med dyrenene. Når man er i Nepal gælder det ikke kun om at komme højre og højre op det gælder også om at se, føle og opleve naturen og landets mange dyr. Desværre er der nok mange af disse dyr som du aldrig vil se i fri natur, men de er der og hvis du er heldig ser de dig!

Bengalsk Tiger
Den bengalske tigers smidighed og styrke indgyder både respekt og rædsel. Tigeren kan nedlægge dyr der er dobbelt så store som den selv. Tigeren lever alene, den er nataktiv og synes ikke om at dele sit territorium med andre tiger. Den markere sit område men en stærkt lugtende urin. Der lever en “større” tiger flok i Chitwan Royal Nationalpark

Bjerglærke
Højarktisk lærkeart, træffes i Danmark som fåtallig trækgæst og vintergæst på strandenge. I Europa og Asien yngler bjerglærken kun i den træløse tundra længst mod nord samt hæjt oppe i bjerge. I Himalaya forekommer bjerglærken på højder op til 5.300 meter, helt oppe ved snegrænsen.

Flyvende ræv
30 cm stor sydasiatisk flagermus med rævelignende hoved. Den flyvende ræv er, med dens vingefang på over en meter, en af de største flagermus i verden. Den flyvende ræv er en god svømmer og kan af og til ses svømme over en flod ved at bruge vingerne som åre.

Gangesdelfin.
2 m lang floddelfin, der lever i de store indiske floder og jages ivrigt, fordi folkemedicinen tillægger dens fedt helbredende kraft. Føden er krebsdyr og fisk.

Gangesgavial
Indtil 6 m lang fiskeædende krokodille med et meget langt, smalt snudeparti, lever i de store indiske floder. Nu meget sjælden, men antalet er stigende. Takket være den beskyttelse man har iværksat for at beskytte den.

Himalayatar
Himalayataren ligner en krydsning mellem en ged og et får. Miljøet den lever i er utilgængeligt, idet den holder til i bjergegne med stejle afgrunde. Den lever i højder optil 4.400 m. Honninggrævling. Ca. 1 m langt afrikansk og sydasiatisk, meget aggressive og rovlystne, rovdyr, beslægtet med grævlingen. Har lysegrå overside og sort underside, lever af smådyr og honning. Set optil en højde på 3.000 m.

Honninggrævling
Ca. 1 m langt afrikansk og sydasiatisk, meget aggressive og rovlystne, rovdyr, beslægtet med grævlingen. Har lysegrå overside og sort underside, lever af smådyr og honning. Set optil en højde på 3.000 m.

Hulmanabe
Også kendt som Den hellig langur ¾ m høj abe fra N-Indien, betragtes som hellig af hinduerne, der lægger foder ud til den i særlige abetempler. De fleste turister der rejser i Indien og Nepal kender denne lille abe.

Hvid stork.
Ca. 1 m høj fugl med rødt næb, hvidt hoved, hals og krop og sorte vingespidser og hale. Lever overvejende af orme og biller, men tager desuden mindre krybdyr og vanddyr, museunger m.m. Tidligere almindelig i Danmark, nu meget fåtallig rugefugl. Overvintrer i Afrika.

Indisk Elefant
Den indiske elefant er mindre end den afrikanske elefant. Den er mere intilligent og lever betydeligt længere. Den har været tæmmet af mennesket igennem 5.500 år. Hvis en kalv mister sin mor, adopteres den af en anden hun, og hvis et gruppemedlem bliver skadet, bliver de andre tilbage for at hjælpe den. Når man er i Nepal skal man tage en tur på elefant ryg ude i Chitwan Royal Nationalpark for at se næsehorn.

Indisk Manguster
Bedre kendt som Rikki-Tikki-tavi. Mangusten holdes ofte som husdyr, for at holde huset frit for rotter og andre uvelkomne gæster. Indisk næsehorn. Ca. 3½ m langt, overordentlig tykhudet næsehorn fra N-Indien og Assam, med kun ét horn. Var i 1960erne på nippet til at blive udryddet af krybskytter. Oprettelsen af otte strengt bevogtede reservater i Nepal, Vestbengalen og Assam reddede arten, i 1980erne var bestanden voksende.

Indisk Næsehorn
Ca. 3½ m langt, overordentlig tykhudet næsehorn fra N-Indien og Assam, med kun ét horn. Var i 1960erne på nippet til at blive udryddet af krybskytter. Oprettelsen af otte strengt bevogtede reservater i Nepal, Vestbengalen og Assam reddede arten.

 

 

 

 

 

Isfugl
Familie af skrigefugle med spidst og kraftigt næb. I troperne findes mange arter af trælevende isfugle, hvis føde er firben, mus og insekter, bl.a. latterfuglen. I Europa lever kun én art, den prægtigt farvede isfugl, der graver rede i åskrænter og lægger æggene på et leje af fiskeben. Den lever af småfisk og vandinsekter, som den fanger ved styrtdykning. Sjælden ynglefugl i Danmark.

Kobra
Brilleslange asiatisk giftsnog, hvis gift påvirker nervesystemet, med udspilelig halshud, der bærer en brillelignende tegning, er giftig, men ikke særlig angrebslysten. Kun ca. 1/10 af de bidte dør af dens bid. Orientalske slangetæmmere anvender oftest brilleslanger, hvis gifttænder er brækket ud og som derfor er ufarlige. Fælles for dem er det, at halshuden ved hjælp af bevægelige ribber kan bredes mere eller mindre fladt ud, når dyret bliver tirret. Den kendteste art er den egentlige brilleslange, størst er den 3,5 m lange kongekobra, afrikanske arter er aspiskobra, sortlæbet kobra, sorthalset kobra og ringhalskobra, der ligesom den sorthalsede hører til de spyttende kobraer, som sprøjter deres gift flere m ud og er mestre i at ramme angriberens øjne. Hvis øjnene ikke straks skylles i vand eller mælk, kan blindhed blive følgen. Andre kobraer er den forasiatisk-ægyptiske ørkenkobra og vandkobraerne.

Kongeørn
En gyldenbrun ørn, noget mindre end havørnen. Sjælden ynglefugl i europæiske fjeldegne, bl.a. i Norge og Skotland. Kongeørnen, som aldrig har ruget i Danmark, er her en regelmæssig, om end fåtallig vintergæst, føden er harer og fugle. Ørnen er blevet en mere almindelig gæst i 1980erne og 1990erne takket være vinterfodringspladser oprettet af Dansk Ornitologisk Forening. På 20-25 forskellige steder rundt om i landet udlægges jævnligt giftfrit kød til fuglene. Prøv at sidde på et tag i Kathmandu og se ørnene glide ind over byen.

Kravebjørn
En central- og sydasiatisk bjørn med et gulligt bånd på brystet, i øvrigt sort. Forekommer i Central- og S-Asien. En dygtig klatrer, der især lever af frugter o.lign. En guide i Chitwan Royal Nationalpark fortalte mig engang at hvis vi mødte en Kravebjørn skulle vi stille os tæt sammen for så ville bjørnen tro at vi var et stort dyr og så ville den måske lade os være!

Lille Panda
Rød panda, kattebjørn. Godt 1 m lang halvbjørn med rustbrun rygside og sort underside. Eneste asiatiske halvbjørn, lever i 2000-4000 meters højde. Ligesom sin slætning kæmpepandaen har den lille panda en ekstra “tommelfinger”. Lokalt kaldes den lille pande “wha” og “chitwa” efter dens stemme.

Læbebjørn
En sort bjørn fra Indien og Sri Lanka, let kendelig på den lange snude og de store læber. Mangler de to midterste fortænder i overkæben, har en hvid halvmåne på brystet og hvide kløer, bliver 1,7 m lang. Natdyr, der lever overvejende af myrer, termitter, frugt, blomster og blade.

Moskushjort
Ca. 60 cm høj centralasiatisk hjort uden takker, hannen har store, krumme hjørnetænder i overkæben. En kirtel på hannens bug afsondrer duftsekretet moskus. Dette stærke duftende stof kaldes moskus, og det indgår i mange dyre parfumer.

Næsehornsfugle
Tropiske fugle fra Asien og Afrika med et stort næb, der hos mange arter har en slags horn på overnæbbet. Yngler i træhuller, åbningen mures til med jord indefra af hunnen, og hannen fodrer hunnen gennem den sprække, der bliver tilbage af redehullet. Hunnen bryder først ud af redehullet, når ungerne er flyvefærdige.

Træleopard
Kortbenet, gråligt kattedyr med store, kantede pletter, ca. 1 m langt, med 85 cm lang hale. Lever mest af fugle og småpattedyr, som den fanger i træerne, kan tage mindre husdyr derfor betragtes den ofte som. skadedyr. Meget sjælden.

Påfugle
To slægter af fasanfugle med meget lange overhaledækfjer med flerfarvede, øjelignende pletter, under parringsspillet slår hannen denne “hale” op til en vifte. Indisk påfugl med blå halsfjer, fra Forindien, og grøn påfugl med grøn hals, fra Bagindien og Java, lever selskabeligt i åbne skove, reden anbringes på jorden. Afrikansk påfugl, der forekommer i Ø-Zaire, har mørk fjerdragt. I kirkekunsten er påfuglen symbolet på udødelighed, haleviften symboliserer himlen, påfuglen kan dog også symbolisere hovmodet, en af de syv dødssynder.

Rhesusabe
Makak fra bjergskove i Forindien. Middelstor, kropslængde 50 cm, halelængde 20-30 cm. Brun med orangerødt haleparti, lyserødt ansigt og rødlige kønsdele. Lever i grupper op til 35 individer.

Sambarhjort
En af de største og videst udbredte sydasiatiske hjorte, findes fra Indien til S-Kina og på Filippinerne, indført til New Zealand. Skulderhøjde op til 145 cm, vægt op til 275 kg. Stort gevir med seks ender. Sambarhjorten er mørkebrun.

Sneleopard
Centralasiatisk katteart, lidt mindre end leoparden, findes i bjerge over snegrænsen. Lever af mindre pattedyr. Pelsen er eftersøgt som pelsværk og meget kostbar. Sneleoparden er blevet jaget hensynsløst af mennesket på grund af sin fine pels. Dyret er totalfredet. Man frygter at blot indenfor få år vil sneleoparden være udryddet.

Vandbøffel
Asiatisk bøffel, indisk bøffel, ca. 2 m lang vildbøffel fra S-Asien. Holder gerne til ved vand og lever især af vandplanter, men kan gøre skade på dyrkede marker. Kan tæmmes og er stamformen til den tamme bøffel. Man begyndte at tæmme de vilde bøfler for 3.000 år siden.

Yakokse
Kraftig okse med langhåret hale og pels. Lever flokkevis i centralasiatiske højbjerge, holdes i Tibet og Nepal som last- og ridedyr. De vilde yakokser der blevet jagtet så hårdt at der idag kun er 500 vild yakokser tilbage idag. Den tamme yak er dog uundværlig for de mennesker der bor oppe i det nordlige Himalaya.

Kilde: © Lademands Multimedia Leksikon 98 og Vor Fantastiske verden