Af Niels Henriksen

“Satan i helvede, endnu en pynt”. Min første tanke da jeg rundede udspringet og kunne se længere frem, “kun” en times march fra vores næste hytte. “Du sagde det her var den sidste pynt inden vi skal op langs vandløbet” lød det fra en irriteret og træt Poul. “Ja, jeg ved det, men de her kort passer af h til” sagde jeg, vel vidende at det var mig, der havde set galt på kortet.”

Ovennævnte situation er taget fra vores (undertegnede og tre kammeraters) vandretur imellem Sønderstrømfjord og Sisimiut sidste sommer. Turen er 165 km lang og tog os syv dage. Vi er fire gutter sidst i tyverne, alle med en eller anden form for eventyrlyst i blodet. Vi plejer at sidde og drømme over en øl og lave store planer, men en dag måtte der handling til. Ret spontant besluttede vi at gå fra Sønderstrøm til Sisimiut.

Afgang
Efter planlægning, pakning, indkøb, fordeling og tanken om “vi ikke snart skal afsted”, sad vi pludselig en dag bag i en pickup, og vi kørte nu med hæsblæsende fart mod Kelly Ville, en lille forskerstation vest for Sønderstrømfjord lufthavn. Stationen skulle være vores udgangspunkt for rejsen. I bedste soldaterstil sprang vi af kareten, kastede rygsækkene på og stod nu og skuede i retning af Sisimiut. Foran os lå en fodrejse med masser af strabadser, utrolig smuk natur og samværd med mine tre bedste kammerater den næste uge. Turen startede frejdigt ud med højt humør og fuldt drøn. Terrænet var her relativt blødt, ingen hårde stigninger og en god grund at gå på. Efter et par timer nåede vi vores første teltplads. Vi fandt et lille fladt område, hvor der var en stor bakke bag os, et højt bjerg foran os og en sø på hver sin side af os. Vor fryd over dette maleriske sceneri fik dog en ende, da vi fandt ud af, at vi ikke havde nok pløkker med til begge telte. Efter lidt improvisation stod teltene dog op, omend de var lidt slappe at se på. Allerede her blev vi enige om at tage Pouls fællesting, da han ikke var så godt gående på det tidspunkt (inden afrejsen fik hver mand en plastpose fuld af fælles udstyr, som primært bestod af mad, til sin rygsæk).

Kanosøen
Næste morgen kom vi godt op og drog afsted imod søen Amitsorsuaq. I den ene ende af søen findes et kanocenter, hvor man kan låne kanoer til at komme over søen med. Problemet var bare, at vi kom fra den anden ende. Dog havde vi dagen før mødt to andre vandrere der fortalte, at der lå mindst èn kano i nærheden af hvor vi ville ramme søen. Da vi kom frem til søen var vores glæde stor, da der ganske rigtigt lå en kano på søbredden. Lige ved siden af lå den yndigste lille hytte. Fra hytten kunne man se ud over den lange kanosø, med solen der spejlede sig i en helt blank overflade. Søen var omgivet af store fjelde på begge sider. Vores tanker gik straks tilbage til Jørn Riels skrøner om det gamle Nordøstgrønland. Vi valgte at laste kanoen med alle vores rygsække og klemme os ned imellem. Sejladsen forløb roligt, men med en vis nervøsitet for at kæntre. Kanoen var temmelig overlastet. I den anden ende af søen ved kanocentret gjorde vi op at vi har sgu havde for meget lort med. Alt vores habengut blev hevet frem. Hvad vi havde i glasflasker blev hældt over på plastikflasker. Overflødigt tøj blev efterladt. Endnu en gang omfordeling af mad. Efter en lang nats søvn, hvor vi faktisk sov på bløde madrasser, lagde vi hårdt ud næste dag. Ruten fortsatte ned gennem en lang og bred slugt. Grunden var noget sumpet terræn, små tuer med vandhuller ind imellem. Noget besværligt at gå i. For enden af slugten hævede terrænet sig, og vi kom op over en kam, hvor vi pludselig fik en vid udsigt ud over en endnu større sø. Fjeldene i baggrunden havde de mest utrolige farver fra lys gul over okker til det mørke gråbrune. Skyerne stod i flot kontrast over og omkring fjeldtoppene.

En meget stejl bakke
Turen fortsatte venstre om søen ned over et par kilometers fladt stykke, og så stod vi foran en ret stejl stigning. Suk! Nedefra så det temmelig stejlt og svært ud. Vi begyndte opstigningen efter noget der lignede en grøn sti opad. Efter kun ti minutters puklen stod vi pludselig på toppen og spurgte kækt, hvornår mon det bliver hårdt? Denne misforståede kækhed blev dog bandlyst på resten af turen. Efter en hurtig chokoladebar bevægede vi os igennem et område, der bestod af store klipper, masser af søer og grøn undergrund ind imellem. Trætte men fortrøstningsfulde nåede vi frem til næste aftens hytte. Næste dags højdepunkt var, da vi efter et par timers vandring kom frem til nedstigningen og så ned over en kæmpe dal, hvor “Oles lakseelv” snoede sig igennem, skyerne drev forbi UNDER os og de efterhånden regelmæssige fjelde omringede det hele. Sceneriet vil virkelig kun kunne forstås af folk, der har læst “Ringenes herre”.

Ørreder og lagkage
Lakseelven var et sandt eldorado. På et par timer fiskede vi de flotteste ørreder op, humøret var i kanonform. For at komme over elven måtte vi afklæde os helt, så vi stod der i Grønlands ødemark som kun gud havde skabt os. En kold og dejlig forfriskning. En efterfølgende opstigning på ca. 400 m. tog dog toppen af energien. Fjeldene begyndte nu at blive mere rå og voldsomme, men vores overskud til at nyde området blev mindre og mindre. Det var her den først beskrevne episode fandt sted. Man kan vist roligt sige humøret for alles vedkommende var noget stækket. Langt om længe nåede vi frem til vores næste hytte, ca. kl. 1 om natten og vi gik straks i brædderne. Næste morgen vågnede vi og fik lidt kig på det område hytten lå i. Stejlere og mere mørke fjelde omgav os. En lang dal med en elv førte imod vest. Bag os kuperet terræn. Midt i det hele lå en lille høj, hvorpå hytten var placeret. Vi besluttede at holde en overliggerdag her. Dagens hovedbeskæftigelse: Spisning, fem hovedmåltider kombineret med små mellemmåltider. Her var det jeg fiskede mine medbragte ingredienser til en lagkage frem og gik i gang med at lave den. Enhver femårig ville have hånet den, men herude var der ikke et øje tørt. Vi delte den i fire stykker og åd(slugte) den. Fiskene fik også ben at gå på.

Myg, myg, myg
Den næste dags vandring bød ikke på store variationer. Vi fortsatte vestover ad dalstrøget som snoede sig igennem de næste 30 km. Terrænet ændrede sig ikke stort igennem dalen. Vejret var småkøligt og så var der myg. Myg i tusindvis. En sort sværm hang konstant rundt om vores hoveder. Til tider havde man fornemmelsen af, at de kun var udsendt med det ene formål at irritere os, hvilket de gjorde “flot”. På et tidspunkt drømte jeg om to minutters pause fra denne verden, jeg ville blot sidde for mig selv og få vejret et øjeblik, men myggene var ubarmhjertige. Så læseren kan nok regne ud, at det var med stor glæde, vi kunne slå lejr om aftenen, hvor der var en rimelig vind og ydermere en smuk udsigt over den store Kangerluarsuk Tulleq fjord nord for byen. Desværre var der ingen isbjerge. Dette var den sidste lejrplads før Sisimiut. Imellem os og byen var der kun en distance på ca. 25 km hen over et stort plateau i 3 – 400 meters højde.

Sisimiut og hjem
Humøret var højt, selvom opstigningen til plateauet var lidt hård. Længere fremme fandt vi store klumper af is, der endnu ikke var smeltet. Nedstigningen foregik ad et elvleje, som var delvist udtørret og nu bestod af store sten. Vi kunne kigge over på Nasaasaaq (kællingehætten), hvor skyerne hang på toppen, rullede ud over kanten, ned ad fjeldet og til sidst blev opløst inden de nåede bunden, et meget fascinerende syn. Hen langs Nasaasaaq, frem ad nogle stier forbi skiliften (nej, der var ingen sne) og….Sisimiut. Efter 165 km´s vandring lå byen foran os. Stor glæde. I det efterhånden lidt våde vejr blev vi enige om at blive magelige og indkvartere os på Knud Rasmussens højskole. Varmt bad, bløde senge, ja alt var luksus. De næste par dage gik med byture, orgier af frisk mad (efter blot en uge med frysetørret mad var selv en hotdog gudespise) og selvfølgelig koncentreret afslapning. En hyggelig sejltur tilbage til Sønderstrøm og fly tilbage til Danmark.
Når jeg nu er tilbage i Danmark og reflekterer over turen synes jeg, at kontrasterne mellem Danmark og Grønland bliver ekstra store: De flotte klare udsigter. Den friske tørre luft. Efter vi kom hjem lå jeg hver aften badet i sved, min astma begyndte straks at drille igen. Midnatssolen. Følelsen af at være helt alene, væk fra al civilisation. Jo, jeg har bestemt mig, jeg vil afsted igen, for jeg har i sandhed tabt mit hjerte til det grønlandske fjeld.

Af Henrik Kristoffersen

Efter en problemfri landing i Kangerlussuaq (Sønderstrømfjord) var det dejligt at komme ud i den frostklare luft, hvor temperaturen lå på ca. -15 frostgrader. Nu stod jeg foran strabadserne med en vandretur ud til indlandsisen, og to overnatninger i kilden.

Oppakning
Det var tid til at ompakke så jeg kun havde det mest nødvendige med på min vandretur til indlandsisen på 25 km og retur. Det blev vel ca. til 15 kg. for det var jo alt lige fra telt, sovepose (gåsedun), brandstof til benzinblus (gas dur ikke ved hård frost), nødraketter, mad og varmt tøj.

Kl. blev 12.30 inden jeg kom afsted og det var koldt og hårdt allerede fra starten, men hurtigt fik man varmen, man kunne jo bare gå lidt hurtigere!! Naturen var totalt storslået, kæmpe områder af snedækkede klipper med store søer i dalene. Der var en god vej jeg kunne følge og der kom enkelte køretøjer fordi, idet der var et byggeprojekt i gang ude ved indlandsisen. Dermed kunne jeg jo også komme i sikkerhed, hvis der skulle opstå problemer.

Overnatning i kulden
Efter 3½ times vandring var det ved at blive mørkt, klokken var også 16, så jeg fandt et rigtig godt sted at slå teltet op. Allerede her kom det første rigtig store problem!! Min lommelygte virkede ikke!! Batterier virker selvfølgelig ikke i 17 graders frost, som temperaturen var nede på nu. Det lykkedes nu alligevel at få mit Northface telt op. Inde i teltet fik jeg sat gang i min msr-brander, som jeg netop havde investeret i. Den type bruger man også til polar ekspeditioner. Den kører på rensebenzin, så teltet blev hurtigt varmet op over frysepunktet.

Jeg havde heldigvis nogle nød stearinlys med, så dem kunne jeg bruge til at lave lidt lys inde i teltet. Jeg fik samlet noget sne og fik lavet mig lidt suppe, men synes jeg havde lidt dårlig appetit, var egentlig ret utryg ved situationen. Det ville sikkert fryse langt under 20 grader og jeg var 14 km. fra nærmeste by. Jeg lovede mig selv, at jeg ikke ville overnatte herude i kulden igen!!

Surrealistisk nordlys
Efter maden var jeg lidt udenfor, selvom det var vildt koldt. Der var totalt stjerneklart og et surrealistisk nordlys tegnede et bredt bælte hen over himlen. Det var helt klart det flotteste og mest specielle stjernebillede jeg har set til dato. Det var bare alt for koldt til at stå og nyde eller tage billeder af! Det var sovetid og jeg tog en del armbøjning inden for at få pulsen op, så kroppen kunne producere noget varme. Det var små koldt i soveposen og efter et par timer var temperaturen inde i teltet nede på -12 grader. Kunne godt mærke at det var koldere end da jeg sov ude på isen på min hundeslæde tur et halv år forinden. Jeg synes jeg havde lagt elendigt hele natten og da jeg ville se hvad klokken var, var den 8 om morgenen, jeg havde sovet i hele 12 timer. Det var jeg virkelig overrasket over, havde egentlig regnet med at natten ville blive et mareridt. Jeg besluttede hurtigt at fortsætte ind mod indlandsisen og lade teltet stå. Min ene hæl på foden havde det ikke så godt, huden var slidt af fra min støvle. Det så voldsomt ud, men gjorde ikke så ondt.

Candring til indlandsisen og tilbage
På vejen mod indlandsisen så jeg flere rensdyr på meget nært hold. Det var mig en gåde, hvordan de kunne leve herude i kulden!! Efter nogle timers vandring blev jeg et par erfaringer rigere, plastikflasker er ubrugelige her i kulden selvom man har dem under jakken. Min energi drik var en stor isklump, men jeg havde heldigvis drukket det meste af det, da jeg jo kunne se hvad vej det gik med det. Landskabet forblev stadig storslået og uendeligt. Ind imellem kunne man se den hvide indlandsis!! Der kom flere biler fordi og det var ret fristende at tage med en, men jeg skulle jo også have æren i behold! Endelig nåede jeg indlandsisen. Det var desværre lidt skuffende, da den lige her var noget beskidt og man kunne ikke engang komme hen til den. Det ville nu også være farligt, da man kunne være uheldig at den gav sig og en stor klump faldt ned. Jeg havde jo også været inde ved indlandsisen i Sydgrønland, som var meget flottere og tilmed kunne man komme helt hen og drikke smeltevand derfra. Nu var det tid at komme tilbage til teltet, der var hele 11 km, men det var heldigvis uden baggage. Begge mine hæle var ømme, så det gik ikke så stærkt længere. På vejen tilbage kom en politibil fordi, hvad de så end lavede herude. Han spurgte om jeg ville have et lift, men jeg takkede pænt nej tak, for jeg var næsten tilbage ved teltet. Det var hundekoldt og da jeg nåede teltet var temperaturen allerede nede på -20 grader. Jeg var meget sulten efter den 6 timer lange gåtur, så jeg lavede mig en 3 retters middag, først tomatsuppe, dernæst kogte pølser og chokolade kiks til dessert. Det var dejligt at blive rigtig mæt, det var hyggeligt og jeg var meget optimistisk, selvom jeg gik en endnu koldere nat i møde. Pga. kulden udenfor gik man simpelthen kun ud når det var absolut nødvendig. Dvs. kun når man skulle tisse og i samme tur fyldte man gryden med sne, så man kunne få noget væske! Det var desværre ikke helt så klart udenfor som forrige nat, men lidt nordlys kunne jeg dog se, selvom det var totalt anderledes formet end dagen før!

Skader gjort op
Mine hæle var noget shit, støvlerne bliver åbenbart hårde i kulden og skærer i huden selvom jeg havde 2 lag sokker på. Den tykke hud på begge hæle var slidt af og områder på 1 x 4 cm, var helt uden skind, det så ikke specielt lækkert ud!! Kulden inde i teltet var nede på -14 grader om natten og hvad den var udenfor turde jeg slet ikke tænke på, måske -25 grader! Jeg måtte gøre nogle mavebøjninger for at få lidt varme når det var koldest, men ellers lå jeg rimeligt på den frosne klippe. Kl. 5.30 var det op, så jeg kunne nå middagsflyet hjem. Det var begyndt at blæse lidt så det ruskede lidt i teltet, så der måtte virkelig være koldt udenfor, men til min overraskelse var der kun -15 grader, men vinden gjorde at det føltes langt koldere. Nu kom det store stunt, nemlig at få teltet pakket uden at blive alt for frosset i vinden. Jeg varmede teltet op på 10-15 plus grader, så jeg virkelig fik varmen, dernæst var det igang og det var bare koldt. Det gik nu meget godt og det var en dejlig fornemmelse at have sit hjem på ryggen. Mine tær var allerede godt frosset og først efter 2 km. i højt tempo var de “tøet op”. Hælene gjorde stadig ondt, men det måtte jeg jo bide i mig. Der var 14 km. at tilbagelægge med fuld oppakning, så ialt havde jeg tilbagelagt 50 km i denne weekend.

Nåede akkurat flyet hjem
Jeg så rensdyr endnu en gang på meget nært hold og snart kunne min mobil række, så jeg kunne ringe og fortælle mine kollegaer at jeg var nået sikkert frem, så de ikke skulle sende redningsmandskab ud efter mig. 7 min. inden sidste frist for check-in var jeg i lufthavnen og med hvid frost i øjenbrynene og under næsen ompakkede jeg min baggage. Jeg fik bemærkninger fra folk om, ja – nu tænder han snart indianer bålet, men skidt det vigtigste var jo at jeg nåede om bord på flyet. På flyet sad jeg så stadig med mine 4 par bukser på og 3 trøjer under min jakke som bestemt ikke lugtede kønt! Men et hurtigt bad og omklædning på et flytoilet kan jo også lade sig gøre!!

Tekst og foto: Henrik Kristoffersen

Hermed en lille hilsen fra det varme nord i Nuuk, Grønland. Det er faktisk ret varmt ca. 8-10 grader, så sneen er kraftig på retur. Det skal hertil lige bemærkes at med den temparetur, tør luft og sol, så er det faktisk ret varmt! En sjov lille ting heroppe er at det er lovpligtigt at et hus skal have mindst een dør og et vindue der kan åbnes indad. Det er i tilfælde af at man sneer inde. Det sker jo af og til!!

Turen hertil gik rigtig godt, der var klart vejr over det meste af Grønland, så fra flyet kunne jeg se indlandsisen, bjergtoppene samt de kæmpemæssige fjorde der transportere milliarder at liter smeltevand fra indlandsisen. Det var et rigtigt smukt syn!

Grundige i tolden
I Kangerlussuaq eller også kaldet Sønderstrømfjord hvis man ikke er så god til at udtale Grønlandske ord mellemlandede jeg og her blev jeg udtaget til kontrol i Tolden. Jeg havde ikke for meget med, så der var ikke noget at være nervøs for, men alt blev endevendt, lige fra at undersøge skoene til skulle tænde min bærbar PC’er. De var på udkig efter hash, hvor markedsværdien her er 11 gange større end guld, så det er noget med 1000 kr. pr. gram, hvor gadeprisen i danmark hvis skulle være på 35 kr. pr. gram. Det må man sige er ret positivt at tolderne kan holde det ude. Grønlænderne har nemlig i forvejen ret store alkohol problemmer! Kangerlussuaq (Sønderstrømfjord) er en ret lille by og der findes een butik i byen og hvad er så mere nærliggende at kalde den for “Butikken”!!

Rent samfundsmæssigt er Grønland meget underlig og noget anderledes end hvad jeg havde forestillet mig. Grønland har et hjemmestyre, som køre efter de gode gamle principper omkring planøkonomi, som efterhånden er ved at uddø i verdenen. Men hvor utrolig det end lyder så er det altså tilfældet heroppe, hvor staten styre alt. “Hjemmestyret” ejer de fleste større virksomheder og priserne på vare er ens over hele landet. Selv i de fjerneste egne, hvor der er flere tusinde kilometers ekstra transport koster et æble det samme som i Nuuk!

Danske fremmedarbejdere
Der bor ret mange fremmedarbejdere på Grønland, faktisk er 20% af befolkningen på 55.000 indbyggere udlændinge og her i hovedstaden Nuuk bor en meget stor del af dem, så det er faktisk en hel ghetto! Meget få af disse fremmedarbejdere kan tale Grønlandsk, selv anden generationsindvandrene kan eller vil heller ikke!! Da alle fremmedarbejderne stort set er danskere er det istedet dansk der tales og for at en Grønlænder overhovedet kan få en uddannelse f.eks. gymnasiet kræves det at man kan tale dansk. Dette gør selvfølgelig at danske børn har en meget større fordel i forbindelse med en videregående uddannelse heroppe.

Tæt på Nuuk by ligger der utrolig smukke fjelde og bjerge. På et af fjeldene er der rigtig stor slalum bane med kæmpe skilift. Den er desvære lige blevet lukket nu pga. at sneen næsten er smeltet, men der er selvfølgelig stadig gode vandre muligheder, som jeg allerede har benyttet mig af. Jeg nåede toppen af et af fjeldene og herfra var der en kanon udsign over byen, lufthavnen, fjorden, øerne og selvfølgelig alle de andre bjergtoppe! Om aftenen når solen går ned kl. 22 bliver himlen total rød og de hvide bjerge får en total syrealistisk blåli farve, det er rigtig smukt.

Her den anden dag var jeg ude og se en stor rejetrawler, det var faktisk ret spændende. Det var en hel fabrik med 30 mand ombord. I et net kunne de fange op til 20 tons rejer, det var dog kun normalt med 6-7 tons. Fabrikken på skibet kunne forarbejde 1 tons rejer i timen, så der var skiftehold hele døgnet. Forarbejdningen bestod at sortering i størrelser, kogning, pakning i kasser og nedfrysning. Efter 5 uger på havet var lastens værdi på ca. 10 millioner kroner, så det kunne jo godt være en god forretning for den offentlige kasse!

Næste mål er en 10 dages ferie i Nordgrønland i en by der hedder Uummannaq. Den ligger 800 km nord for Nuuk og 500 km nord for polarcirklen, så det er langt oppe. Det kræver en flyvning samt helikopter det sidste stykke fra byen Ilulissat. Prisen for sådan en indenrigsbillet taller vi ikke om, men den er jo offentlig og dermed meget dyr. Gennem en lokal kollega har jeg fået kontakt til en fanger familie deroppe i Uummannaq, så her skulle jeg kunne komme med ud på fiskeri, måske endda efter sæler. Det kommer til at foregå med hundeslæde, så det glæder jeg mig meget til. Selvom Uummannaq ligger på en lille ø, bliver der ingen sejlads for isen omkring øen er mellem 50-150 cm. tyk, så den er ideel til hundene!! Derudover bliver det privat indkvartering, det er både det billigste og på den måde kommer man tættere på lokalbefolkningen.

Priser i Grønland
Hvis vi lige skal snakke lidt priser, så koster en kasse Tuborg øl 500 kr., en flaske snaps 300 kr., en pakke cigaretter 48 kr, ½ liter flyfrisk mælk 20 kr og det hele er vel og mærke nede i brugsen!! Så det er godt man hverken er alkoholiker eller ryger! At rejse rundt bliver også dyrt, så jeg kan vist godt glemme alt om de gamle backpacker rejsebudgetter på 100 kr. om dagen!!!