Foto: Tourism Thailand & Peter Terp

Thailand har gennem mange år været kendt som “Smilets land”. Det skyldes naturligvis, at man altid bliver mødt af venlige og hjælpsomme thaier. I samarbejde med Thailands Turistkontor var vi valgt en række af disse ansigter, som du kan se herunder. Det tager lidt tid at vente, men er absolut værd at vente på .

Foto: Tourism Thailand & Peter Terp

Over 90% af thailænderne er buddhister, og det ses tydeligt uanset, uanset hvor i landet du befinder dig. I hovedstaden Bangkok stikker store gyldne spir og gennem de moderne skyskrabere og i de mindre landsbyer dukker de små templer op mellem de primitive huse. Overalt dukker munke i saffrangule kåber op blandt thailændere i jakkesæt og vestligt mærketøj.

Tekst og foto: Stine Kristoffersen

Dreadloks og hippietoej, var mit første indtryk af Bangkok. Efter 14 timer fra Kastrup til Bangkok via Milano, tog jeg logisk nok direkte til der hvor jeg havde planlagt at overnatte de første par nætter i Bangkok: Backpackernes mecca, Khao San Road i Banglamphu distriktet.

Khao San Road
Khao San Road er STEDET for billig overnatning i Bangkok. Desuden var der for mig en vis tryghed i at være det samme sted som alle andre unge rejsende i Bangkok, da jeg som alene-pige netop var ankommet fra Danmarks januarkolde marker.

Turen fra lufthavnen var så problemløs som det første moede med et nyt land kan være. Ud fra min bibel, Lonely Planet guiden til Thailand, tog jeg lufthavnsbussen. Og ud af de 15 pasagerer, der fyldte bussen, var vi 11 der skulle til Khao San Road. Alligevel lykkedes det buschaufføren at køre for langt!

Paa bussen mødte jeg for første gang Nick og Robert. To fyre som jeg fulgtes med fra hvor bussen til selve Khao San Road. Her ledte jeg efter Sawasdee Guesthouse, endnu et tip hentet fra Lonely Planet. Sawasdee Bangkok koster ca. 80 kr. pr nat, hvilket er meget dyrt på Khao San Road, men til gengæld fik jeg eget bad, Cabel TV og airconditioning.

Jeg havde planlagt hjemmefra at tilbringe min første uge i Thailand i Bangkok, da jeg derefter skulle begynde mit job som frivillig hjælper i en zoologisk have i Lopburi nord for Bangkok. Den første uge skulle bruges på afslapning og tilpasning, da jeg af erfaring altid har en smule tilpasningsproplemer med den lokale mad. Jeg havde derfor ogsaa planlagt at bo behageligt mens jeg var i Bangkok, og Sawasdee viste sig også at være et af de bedste steder paa Khao San Road.

Atmosfære som på Roskilde Festival
Der er en meget underlig atmosfære paa Khao San Road. Det minder mest af alt om Roskilde Festivalen, bare uden musik og placeret i en by med mange thailændere. På selve vejen ser man flere udlændinge end thailændere, og det hele drejer sig om at opleve/slappe af så meget som muligt. Det sidstnævnte lader til ofte at ske med en joint i den ene hånd og en thailandsk øl i den anden. Der er dog også mange der bor her fordi her er saa billigt, lige som mig.

Men der er et sted med pool!!!
Takket vaere Buddy Beer Garden, som stedet hedder, fik jeg inden for den første uge en anstændig farve, frem for den danske vinterhvide kuloer jeg ankom med. Jeg tilbragte 5 ud af 8 eftermiddage i Bangkok i deres behagelige standstole, og blev jeg hurtigt gode venner med personalet der. Desuden havde jeg mangen en munter samtale med de andre rejsende der besøgte Buddy’s i deres forsøg på, at overleve de de 35 grader varme eftermiddage. Der er det alligevel for varmt til at lave noget andet end at forsøge at køle ned.

Med vandbus
Formiddagene brugte jeg på at udforske Bangkok. En af de første dage mødte jeg Robert og Nick igen. Robert er fra Sverige og Nick er fra England. Desuden sluttede Joe fra USA sig til vores lille muntre gruppe. Sammen med dem tog jeg til Chinatown, og turen dertil foregik via Tuk-tuk og vandbus. Vandbusserne er de lokales transportform på Bangkoks floder, og det er en meget underholdende transportform. Den indebærer blandt andet, at man hopper fra de ustabile flydende “stoppesteder” over på de ofte overfyldte både, og håber at nogen flytter sig nok til at man kan finde fodfæste. Den båd vi tog var kun lettere overfyldt, så vi kom alle på og af igen uden problemer.

I Chinatown
Chinatown ligger umiddelbart 3-4 “stoppesteder” fra, hvor vi stod på ved Khao San Road. Straks efter vi fik fast grund under fødderne, kunne vi føle forskellen fra resten af Bangkok. De thai-kinesiske indbyggere i Bangkok har beholdt deres forfædres effektivitet og forretningssans, og overalt omkring os blev der handlet. Ikke på den afslappede thai-facon, hvor det mest af alt virker som om de hygger sig gevaldigt, og det hele bare er for sjov, men med en hastighed og koncentration der minder mest om Bilka, sent fredag eftermiddag.

Vi valgte at vandre langs de små sidegader, der præger det meste af Chinatown, og her faldt vi blandt andet over et lille kinesisk tempel. Vi havde det ganske sjovt med at udforske templet, da vi pludselig måtte forlade templet det og dets ellers så venlige munke. Robert havde indtaget lidt for mange øl før vi tog til Chinatown, og da han så en Peter Plys Bamse ved alteret, tog han den op gav den et knus og dansede lidt med den. Bamsen var sansynligvis blevet ofret af en legetoejssaelger. Vi fik den dog hurigt fra ham og skyndte os ud af templet.

Rundt i Bangkok
I dagene derefter udnyttede jeg de forholdsvis behagelige temperaturer om formiddagene til at få styr paa mine rejsesager og udforske Bangkok. Jeg var blandt andet på Thailands Nationalmuseum, og i downtown Bangkok. På sidstnaevnte udflugt måtte jeg opgive at få fat i et vietnamesisk visum i første forsøg. Det var en af de dage hvor alt gik galt, og efter at have brugt 2 timer på at finde ambassaden, fandt jeg ud af, at jeg havde glemt papirer og pasbilleder jeg skulle bruge. 2 timers gaaen rundt i Bangkok lyder maaske ikke af meget, men ud over varmen er forureningen uudholdelig i Downtown, så jeg var temmelig muggen da jeg satte mig ind i en tuk-tuk for at koere tilbage til Khao San Road.

8 dage efter at have ankommet til Bangkok tog jeg toget fra Bangkoks Hualomphong Station til Lopburi.

Af: Lars Tengstedt

Rejsebrev #4:
Efter en nat uden meget søvn (ikke derfor!) tog jeg til Bangkok sammen med Kasper fra Danmark. Af en eller anden grund blev jeg upgraded til Business Class, hvilket passede mig ganske fint – dette gav mig nemlig mulighed for at sidde i den rigtige side af flyet med udsigt over bjergene. Nå, ja, så var der også lidt mere benplads

Vi tjekkede (naturligvis?) ind på et guest house ved Khao San Road, backpacker street #1. Khao San Road kan byde på diverse piratkopier af de nyeste film vist på TV og masser af boder med salg af alt fra souveniers til falske studenterkort. Som Alex Garland skriver i bogen som praktisk talt alle backpackers i Thailand læser (The Beach): “The main function of the street was as a decompression chamber for those about to leave or enter Thailand, a halfway house between East and West.” Hvis du ønsker at komme en smule væk fra dette område, saa tag en gaatur til nogle af parallelgaderne, som dog stadig har det samme salgsudbud; forskellen er at disse gader ikke er overfyldt med turister, men i stedet vrimler det med lokale, hvilket giver en ganske anden stemning…

Khao San Road
Rygterne ville vide at der ikke var godt vejr sydpå, hvilket vejret i Bangkok ogsaa beviste indtil flere gange; flere eftermiddagsskyl fyldte Khao San med 30 til 40cm vand. Dette betød, at det ikke var specielt nemt at lege turist (af en eller anden grund var det også svaert at komme tidligt op). Efter et besøg hos Jysk Rejsebureau for bl.a. at hente fødselsdagsgave (tak for den oppustelige sofa, K. – man skal passe paa hvad man oensker sig fandt jeg ud af, hvad det nordlige Thailand havde at byde på. Jeg syntes dog at prisen for at tage en arrangeret tur derop var lidt for hamper (omkring 7.500 baht ~ 1.500 kr. for fem dages tur), saa jeg bestemte mig for selv arrangere turen til Umphang.

Sexshows og natmarked i Patpong
Inden afgangen fra Bangkok havde jeg lige en tur i Patpong, området som kun er kendt for een ting: Sexshows! Vi var tre fyre som tog dertil, da et sådant show ikke skal misses. Det er bestemt en oplevelse værd! Vi gik ind det første og bedste sted og bestilte en øl, og straks vrimlede det med piger omkring os – lige indtil de fandt ud af at der ikke var mange penge i os. Mens vi drak vores øl så vi pigerne på scenen goere de underligste ting med deres ….. – skyde balloner ned med pile, puste lys ud og meget andet, som man ikke forstiller sig muligt. Så har man også set det. Det er en oplevelse, som tager 15-20 minutter, og man bør ikke bruge mere tid på det end det. Men Patpong er andet end sexshows – de to gader er også et stort natmarked, hvor alt er til salg for en billige penge, hvis altså man har sine prutteevner i orden. Et andet anbefalelsesvaerdigt mål i Patpong er diskoteket Lucifer, som er et virkelig fedt sted med gang i den.

Manager Lar
Afskeden med Bangkok for at tage bussen nordpaa var ikke svær, men ankomsten til Mae Sot kl. 5.15 om morgenen kunne jeg nok have været foruden. Specielt da jeg siddende alene paa en bænk opdager at det er den 15. november… Jeg fandt dog en songthaew (en ladvogn med to lange sæder bagi – song=to, thaew=saede) og tog til Umphang, hvor mit trek skulle foregå. Da jeg ankom var jeg dog alene om trekket, så prisen var 4.000 baht, men hvis jeg fandt andre til trekket kunne prisen komme ned i 2.500. Så jeg begyndte jagten, og jeg fandt to danskere (Martin og Lene), en amerikaner (Rob) og en hollænder (Leon) som lige var ankommet, og jeg gav dem et tilbud de ikke kunne sige nej til. Herefter blev jeg kaldt for Manager Lar af chefen, som af en eller anden grund havde problemer med s’er.

I gang med trekket
Selve trekket startede med fantastisk smuk raftingtur, hvilket ikke skal forveksles med “rigtig” rafting Nepali style! “Sit back and enjoy the ride” er vist en bedre beskrivelse. Herefter gik vi ind i junglen, men junglestien var ikke specielt jungleagtigt, hvilket var lidt skuffende. Vi ankom til lejren, som lå en lille halv times gang fra Thilawsu vandfaldet, som rangerer mellem de ti flotteste i verden. Vores guide (Tutu, som hurtigt blev aendret til Tuk-tuk) lavede mad, mens vi andre nød floden lige ved. Maden var kylling (surprise), og der var heldigvis lige en kyllingefod til overs, som jeg lagde i Robs taske. Han opdagede dog ikke foden før kl. 4 næste morgen, hvor han skulle paa toilettet og bestemte sig for at børste tænder. I mørket rodede han i sin taske oppe nær toilettet og fandt noget. Han kunne dog ikke helt mærke, hvad det var han fik fat i og troede at det var hans MagLite. Gav vide hvilke tanker, at der gik gennem hans hoved, da han opdagede det var en kyllingefod og ikke hans lommelygte. Er dette måden som de indfødte fortæller deres næste offer at de skal dø (ala hestehovedet i sengen fra The Godfather) ? Og netop som han tænkte denne tanke til ende kunne han se en bevæge sig i mørket. Han anede simpelthen ikke hvad han skulle gøre og blev stående helt stille. En tysk kvinde kom ud af mørket, hvor hun havde siddet og ventet paa at nogle skulle komme med en lommelygte, så hun kunne komme på toilettet. Lettet gik Rob tilbage til sit telt for at sove…

Thilawsu vandfaldet var virkelig en fantastisk oplevelse, og vi havde hele formiddag til at nyde det – slappe af i solen eller hoppe ud mit i et af vandfaldene. Eftermiddagen blev en tur af en egentlig junglesti til en Karen landsby, hvilket blandt andet kraevede krydsning af en meget usikker bro – ikke sjovt! Om aftenen hyggede vi os med guiden med at vise diverse tricks for hinanden, guitarspil (Tuk-tuks yndlingssang var af Michael Learns To Rock) og whiskydrikning. Jeg fik sågar en gang massage af Mini Tuk-tuk (assistentguiden), hvilket tog en hel time og samlige led i kroppen fik et knæk.

Den sidste etape som skulle overstaaes var elefantturen, som jeg sent vil glemme. Fire timer paa elefantryg er simpelthen alt for meget! Det blev en forfærdelig tur – også fordi der ikke rigtigt var noget at se på i junglen. Da vi kom tilbage til civilisationen deltog vi aktivt i syngeriet på den lokale karaoke-bar. Meget underholdende syntes vi selv.

Videre nordpå
Min nordthailandske rundtur fortsatte nordpå, tilbage over Mae Sot sammen med Leon, Martin og Lene. Vi tog en songthaew fra Mae Sot til Mae Sariang, hvilket må beskrives som en af de flotteste køreture jeg har vaeret på! Vi overnattede en enkelt nat her og fortsatte videre til Mae Hong Son. Her lejede vi motorcykel-scootere, som vi fandt ud af kunne presses op paa 120 km/t ned ad bakke… Vi tog en tur til en Long Neck landsby, hvilket var en skuffelse. Det var alt for turistet, hvilket også viste sig at vaere den eneste grund til at de var der.

Grottetur
Vi arrangerede også en dagstur til Soppong for at se Tham Lot, tre store grotter 78 km fra Mae Hong Son – igen foregik turen gennem det ekstremt fantastiske landskab paa vores scootere. Det kan virkelig anbefales at tage turen på denne måde, så er der mulighed for at stoppe når man har lyst og selv bestemme farten. Da vi kom til grotterne insisterede Leon på en guide og en lampe (100 baht), og det var $#%^@ godt at vi tog dette. Vores MagLites kunne SLET IKKE lyse nok op, og vi havde slet ikke kunnet finde rundt, hvis ikke det var for guiden. På vejen tilbage begyndte min scooter at larme mere og mere, og det blev sværere og sværere at følge med op ad bakke, og det endte med at jeg blev “efterladt” – tak for det! Til sidst kunne jeg ikke køre mere end 40 km/t. Om aftenen deltog vi i Loi Krathong, som er en festival, hvor man sætter en båd lavet af bananblade indeholdende blomster, røgelse og lys ud paa en flod, sø eller lignende. Samtidig ønsker man noget og hvis båden forbliver flydende går oensket i opfyldelse.

Sidste mål på denne udflugt var Chiang Mai, som ogsaa var en kæmpe oplevelse. Samme dag som jeg ankom (nu alene) var der et kæmpe optog gennem byen og alle folk skød fyrværkeri af i gaderne – til glæde og frustration for det krævede et vågent øje på alle børn… Jeg brugte dog ikke meget tid her, da syden efterhånden kaldte med strande, afslapning og muligheden for at blive på samme sted i flere dage. Så efter lige at være blevet indhentet af Martin og Lene tog jeg en bus tilbage til Bangkok og var klar til at fortsaette sydpå.

Alt i alt endte jeg med at betale mindre for hele min to ugers rundtur i Nordthailand end en arrangeret fem-dages trekkingtur ville have kostet. Arranger selv turen – det er mere spændende, giver større frihed og er en god maade at moede andre mennesker paa.